Jeg har fået et andet billede af kristendommen, end hvad jeg engang havde. Dette gælder blandt andet "menneskets rolle", "ny skabelse" og "Himlen og Jorden".

Men derudover oplever jeg også Helligåndens virke i mit liv nu.

Men når jeg læser nogle interessante teologer, så opdager jeg, at de er anglikanske.

Jeg opdagede ganske enkelt, at jeg konstant fejlede, når jeg forsøgte at efterleve Jesu ord (fra bjergprædikenen f.eks.). Jeg kom altid til en mur, hvor jeg ikke ønskede at gå videre, fordi det ramte mit ego. Efter mange år bad jeg Jesus Kristus om at være Herre i mit liv. Og selv om muren stadig rammer mit ego, så har jeg nu lysten til at fortsætte. Og hvor det lykkes mig at fortsætte, oplever jeg uden skyggen af tvivl, at "succesen" ikke tilkommer mig, men alene Gud.