|
0
registrerede
1095
gæster og
234
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Ikke så få har Borges poesi i sig på usynlige hylder, den levende stemme fra en nu afdød - som han selv lod sig formulere, og afskrev sig håndens snirkler:
Mine bøger
Mine bøger (som ikke ved at jeg eksisterer)
er lige så meget del af mig som dette ansigt
med grå tindinger og grå øjne
som jeg forgæves søger i spejlene
og som jeg stryger med den hule hånd.
Ikke uden en vis bitter logik
tænker jeg at de væsentlige ord
som udtrykker mig er på de sider
som ikke ved hvem jeg er, ikke på dem jeg har
skrevet.
Desto bedre. De dødes stemmer
skal formulere mig for altid.
*
En blind
Jeg ved ikke af hvilket ansigt jeg blir set
når jeg ser ind i spejlets ansigt dér;
jeg ved ikke hvilken gammel mand der lurer i
dets skær
i stille raseri og meget træt.
Min hånd udforsker langsomt mine træk
usynlige i min skygge. Et lysglimt når
mig. Jeg har akkurat skimtet dit hår
af aske eller gyldent stadigvæk.
Jeg gentar at jeg kun har mistet det
som udgør tingenes tolle udvendighed,
ord af John Milton som jeg trøster mig ved,
men jeg savner bogstaverne og roserne.
Jeg tænker: hvis jeg kunne se mit ansigt her
i denne sære aften vidste jeg hvem jeg er.
- Borges.
mvh
Simon
|
|
|
|
