|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Guds Ord
|
ARNE: At stræbe efter hjertets renhed er en form for begær, siger du, og dermed er det ikke uselvisk - hvor god og rigtig denne stræben end måtte være.
Nogle vil nok kalde dén tankegang spidsfindig, men jeg må nok erkende, at du her har
ret.
Den skarphed rammer jo så også buddhister, der stræber efter at blive, hvad de kalder oplyst Hvad havde Guatama så opdaget? At oplysning lå i ”middelvejen,” og hverken i luksuriøs nydelse eller bodsøvelser. Herudover opdage han det, der skulle få navnet ’de fire ædle sandheder’ – 1) at leve er at lide (dukha), 2) lidelse kommer af længsel (tanha, eller ’tørsten’), 3) man kan fjerne al lidelse, ved at fjerne alle bånd, og 4) dette sker ved at følge den ædle, ottefoldige vej. Den ’ottefoldige vej’ består af at have en ret 1) anskuelse, 2) beslutning, 3) tale, 4) handlen, 5) levevis (at være munk), 6) bestræbelse (ret ledte energier), 7) bevidsthed/ besindelse (meditation), og 8) koncentration/ fordybelse (fokus). 
--------------------
SVAR:
At mediterer sig til "hjertes renhed" er på alle måde selvisk set med mine øjne, da det handler om egen situation i forhold til genfødsel, og jeg kan jo undre mig over, hvordan denne renhed kan erkendes af andre end udøveren selv, når den påståede tilstand "hjertes renhed" er opnået, når dens ægthed ikke skal stå sin prøve blandt mennesker.
Så jeg ser ikke noget spidsfindigt i min synsvinkel.
--------------------
ARNE: Dit spørgsmål: Hvad er guddommeligt? må jeg indse, at det kan jeg ikke besvare, og jeg fristes til at gentage ordene fra den egyptisk munk, asket og mystiker, Evagrius af Pontus (346 - 399):
Gud kan ikke begribes med tanken. Hvis han kunne begribes, ville Han ikke være Gud.
Dét kan man jo så kalde "at snyde på vægten", og det er det vel opgså, men jeg vil dog tilføje, at jeg synes, jeg godt en lille smule - i særlige øjeblikke - vel intuitivt - kan opleve at noget guddommeligt er nærværende.
Og det overrasker mig nu, at jeg slet ikke kan finde ord her 
--------------------
SVAR:
Ok …
Men underligt du ikke kan sætte ord på, når du priser dit ikon af Jesus, der vel "peger" i retning mod "det guddommelige" … faderen sønnen og helligånden. (?)
--------------------
ARNE: Dine ord om evigheden:
Jeg forstår ordet, som et begreb der anvendes når liv i evig tidløshed skal beskrives … eksempelvis troen på et liv hos gud i himmelen i al evighed efter døden.
Alligevel er det min fornemmelse, at "der mangler noget" - og mon ikke det lige netop er det ubeskrivelige guddommelige
---------------------
SVAR:
Det kan vel ikke blive større og mere guddommeligt, at være sammen med gud og alle åndeskabningerne i himmelen … hvis man tror på denne mulighed.
¨¨¨¨
|
|
|
|
