|
1
registreret
(1 usynlig),
493
gæster og
2302
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Tikka.
At stræbe efter hjertets renhed er en form for begær, siger du, og dermed er det ikke uselvisk - hvor god og rigtig denne stræben end måtte være.
Nogle vil nok kalde dén tankegang spidsfindig, men jeg må nok erkende, at du her har ret.
Den skarphed rammer jo så også buddhister, der stræber efter at blive, hvad de kalder oplyst Hvad havde Guatama så opdaget? At oplysning lå i ”middelvejen,” og hverken i luksuriøs nydelse eller bodsøvelser. Herudover opdage han det, der skulle få navnet ’de fire ædle sandheder’ – 1) at leve er at lide (dukha), 2) lidelse kommer af længsel (tanha, eller ’tørsten’), 3) man kan fjerne al lidelse, ved at fjerne alle bånd, og 4) dette sker ved at følge den ædle, ottefoldige vej. Den ’ottefoldige vej’ består af at have en ret 1) anskuelse, 2) beslutning, 3) tale, 4) handlen, 5) levevis (at være munk), 6) bestræbelse (ret ledte energier), 7) bevidsthed/ besindelse (meditation), og 8) koncentration/ fordybelse (fokus). 
Dit spørgsmål: Hvad er guddommeligt? må jeg indse, at det kan jeg ikke besvare, og jeg fristes til at gentage ordene fra den egyptisk munk, asket og mystiker, Evagrius af Pontus (346 - 399):
Gud kan ikke begribes med tanken. Hvis han kunne begribes, ville Han ikke være Gud.
Dét kan man jo så kalde "at snyde på vægten", og det er det vel opgså, men jeg vil dog tilføje, at jeg synes, jeg godt en lille smule - i særlige øjeblikke - vel intuitivt - kan opleve at noget guddommeligt er nærværende.
Og det overrasker mig nu, at jeg slet ikke kan finde ord her 
Når du skriver:
At opleve nuet er for mig at slukke for den indre dialog og høre/opleve/sanse/se som et barn -
Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.
Dine ord om evigheden:
Jeg forstår ordet, som et begreb der anvendes når liv i evig tidløshed skal beskrives … eksempelvis troen på et liv hos gud i himmelen i al evighed efter døden.
Alligevel er det min fornemmelse, at "der mangler noget" - og mon ikke det lige netop er det ubeskrivelige guddommelige
M.v.h. Arne
P.S.: Til Thomas: Er der slet intet håb om, at du vil overveje igen at skrive i denne tråd - som du jo har startet?
Jeg synes "tingene har fået en ny drejning" - som er overraskende, og jeg savner din deltagelse.
A.
|
|
|
|
