|
3
registrerede ABC, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
132
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Guds Ord
|
ARNE: Hvad det uselviske angår dyrkes jo f.eks. "hjertets renhed" bl.a. i østlige religioner som et - nærmest uopnåeligt - ideal.
-------------------
Svar:
Jeg tror ikke på hjertets renhed ... og idealet er, som jeg ser det selvisk, da selve det at begære et rent hjerte og arbejde på det er selvisk, men jeg syntes, det er fint man forsøger at opdrage sig selv så man er/bliver til gavn og glæde for sig selv og sine medmennesker.
-------------------
ARNE: Og hvad "det guddommelige" angår, er det for mig især de byzantinske ikoner, der inspirerer - ikke at de selv er guddommelige, men at de "peger" i den retning og derved giver mig en anelse.
--------------------
SVAR:
Ja, det forstår jeg, men det fortæller jo intet om, hvad du forstår ved "det guddommelige" og som var det, jeg spurgte dig om.
--------------------
ARNE: Du skriver on Nuet:
- Mennesket er bærer af tanken … erindringen om fortiden og tanken/fantasien om fremtiden som farver det enkelte menneskes nutid.
Dette er vel en forudsætning for at kunne bære tanken om gud med ind i Nuet og for at kunne beslutte, at vandre/tilbede gud i ånd og sandhed fremadrettet. (?)
Her er tanken for mig sekundær i forhold til selv oplevelsen, følelsen, fornemmelsen, det intuitive - og gudsforestillinger er for mig for det meste fraværende.
Nuet kan være så fængslende, synes jeg, at jeg kan komme til at glemme mig selv.
Mon ikke vi alle kender til at opleve en biograf-forestilling så spændende og gribende, at vi først bagefter genfinder os selv 
Og når vi så kommer til Evigheden så føler jeg mig endnu mere fortabt noget, der ligger bag, over, under, i nuet - "alle tider" - noget jeg allerhøjst kan ane - måske som noget uendeligt, der står lodret i forhold til tiden som værende vandret.
Sammenfattende kan jeg måske sige det sådan, at jeg ikke bilder mig ind at kunne opleve hverken nuet eller - endnu sværere - evigheden
Men det er skønt, synes jeg, dog at ane dem begge 
--------------------
SVAR:
At opleve nuet er for mig at slukke for den indre dialog og høre/opleve/sanse/se som et barn der endnu ikke har en masse lort at trækkes med … hvor nysgerrigheden er levende og tilliden er intakt.
Børns tidsfornemmelse er væsentligt anderledes end voksnes.
Evigheden.
Jeg forstår ordet, som et begreb der anvendes når liv i evig tidløshed skal beskrives … eksempelvis troen på et liv hos gud i himmelen i al evighed efter døden.
¨¨¨¨
|
|
|
|
