|
0
registrerede
687
gæster og
538
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Tikka
Du kom jo selv med et eksempel tidligere i tråden, hvor Jesus gennem ånden vurderede, de godt nok var oprigtige i deres hykleri, men at han/hans far ikke godtog denne tilbedelse, fordi den var selvisk.
Hvad mener du med, at de var "oprigtige i deres hykleri"?
Jeg ser ikke, at ordet handler om, at hyklerne dyrker oprigtig tilbedelse. Det handler om, at de beder af selviske årsager - for at blive set af mennesker. Dette skal vi ikke gøre, for da vil vores tilbedelse - i dette tilfælde gennem bøn - være uoprigtig.
"Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig."
Bønnen Jesus ifølge skrifterne lærte sine disciple, er som jeg ser det selvisk i den forstand, at det man beder om, er det man vil tro/tror og ønsker.
Hvis vi taler om at få, hvad vi ønsker, kan det i nogle tilfælde være selvisk og i andre tilfælde uselvisk. Hvis du beder om, at et andet menneske - en fremmed for eksempel - må blive rask ... eller hvis du beder om, at en, du har det svært med, må blive lykkelig og fredfyldt ... så ser jeg det som et udtryk for uselviskhed. Hvis du oven i købet bliver glad for, at det går den anden godt, så understreger det i høj grad uselviskheden!
Jeg oplever, at du driver polemik på begreberne selvisk/uselvisk. På den måde kan man jo fordreje hvad som helst, hvis mening naturligt fremgår ud fra sammenhængen.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
