|
1
registreret Arne Thomsen
20
gæster og
96
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Endnu et digt til runde ugleøjne i en sen nattetime ...
Synet flod
Jeg elsker at være midt ude
i synets store flod
som altid skyller
gennem mine øjne
med et mylder
af stærke ting.
Et vidunderligt
drivtømmer
af menneskers
hverdagsagtige
smaa, svedige
skaarede, bulede
mugne, forslaaede
sterile, forrevne
og oliesnavsede ting.
Det blaa bundfald
af trækronernes
klirrende skyl
er i synets flod,
drejer mine
hjernevindinger
kastes til bunds
i mine øjnes
mægtige kar.
Jeg elsker øjnene,
øjnene, der ser
landskabets hævede arme
med korn paa de senede hænder.
Lysene i gavlen paa den
ensomme gaard.
Pigen med askeansigtet
helt nede i gadens skakt.
Et øjebliks fortættede
linier i hvidt sollys.
Træer, huse, skorstene
asfalt, en tremmet laage
kolde netgrene
gruset paa fortovet,
det fossende lys
over trætoppene,
det hele svejset sammen
i sort, glasurtungt jern
som en staalbro
med skarpe linier og vinkler
midt i mit syn.
Vidunderlige dage
ligger paa spring i mit syn.
Alt, hvad det har
taget med i sin flod
har jeg elsket
med en stor, nøgen lidenskab.
Alt, hvad der endnu vil komme
fossende gennem øjnenes
spinkle flodleje
forbi sindets store,
hvide sletter, som frugtbargøres
af synets gødende vand.
Her vokser gult korn
op gennem vild, knugende
asfalt.
Endeløse gader
mildt favnende marker,
lyser og smiler paa
sindets slette.
Husk! det begyndte
i den skramlende kupe
ved barnets kupe-vindue.
Husk! du sad mellem store,
sorte skygger med flipper
og flettede urkæder.
Du sad og saa ud på landskabets
første linier.
Koen saa du og elskede den
helt ind i den smørfligede
mælks duftende moderbjerge.
Barnets kupevindue.
Sorte venteværelser.
Ungdommens cigaretrøgfyldte
kupeer med ren, ufordærvet elskov
paa støvets plyds.
Rækken af vinduer
døre og rejsernes arabesk
tegnet i synets klare vand.
Turen frem og tilbage
til byen med det
fladtraadte arbejde.
Margarine-reklamen paa gavlen,
som vi saa hver dag og
som aldrig ændrede sig.
Drømmene om stien
gennem granskoven ud
til det store, lægende hav.
Kedler, ømt haar
og vaade trapper.
Altid gemt bag mure.
Sorte billeder og perspektiver
og trange, visne profiler.
Livet heftet op mellem
gulve, støvede rammer
og lysekroner af massivt
klingende glas, er her
lige langt fra havets
violette spejl og urenes
smaa altre.
Ikke et løv har skyllet over
disse mure, ikke en
brændings lange, blæsende
tunge har slikket disse
følsomme trappesten.
Der foregaar altid
fordækte ting i
entreerne.
En ung mand kommer ind i
stuen uden rødee drømme.
Han har en grøn gren med nyligt
tændte blade
i haanden.
Han gaar omkring og lader
grenen glide over malerierne,
billederne og de mange
indskrifter.
Det varer ikke længe førend
der høres latter af
klægt, graat ler.
Den unge mands gren
brænder ned.
Aske, skygger, røg og letter
lister omkring ved murene.
Alt er i synet, byerne som
menneskehedens sømærker,
markerne og havene som
vidunderlige reservoirer
for fantasien, alt er i det
store, grønne syn, der
er digtets.
Jeg elsker dets bundfald.
Elsker det paa den raslende
fart med det takkede udsyn
fra kupeens vindue.
Toget kører forbi en
kirkegaardsmur med
udsyn til marmorsokler
og forstenede duer.
Den nedgaaende sols delta
bag kirkegaardstræerne
flyder sammen
med mit syns stridige flod,
indtil mine øjnes
flodleje er fyldt
og træt af liv.
Robert Corydon "Landskab med huse" 1953
Natteligst til liv og go'e drømme
RoseMarie
|
|
|
|
