Lewis' opvækst i en protestantisk familie i Belfast havde givet ham det indtryk, at religion var ren rutine og pligt.

Det sidste afgørende vendepunkt for C.S. Lewis' omvendelse til kristendommen indtraf en septembernat i 1931, hvor han gik en lang tur med sine venner og kolleger Tolkien og Dyson, der begge var praktiserende kristne. Tolkien overbeviste Lewis om, at de forskellige kulturers myter er Guds måde at forberede verden på historien om frelseren Jesus Kristus. Dyson talte om alle de gode og befriende ting, som kristendommen udvirker i mennesker hvordan den hjælper mennesker til at blive bedre mennesker.

I sin selvbiografi skrev Lewis: "Da vi tog afsted, troede jeg ikke på, at Jesus Kristus er Guds Søn, og da vi nåede frem til den zoologiske have, gjorde jeg."

Augustin er kendt for at have formuleret den kristne lære om arvesynd, som blandt andet Luther viderefører i nogle af sine skrifter. Arvesynd betyder, at mennesket har arvet en skyld fra Adam og Eva, som har gjort synden til en medfødt tilbøjelighed hos alle mennesker. For Niels Grønkjær er det en del af det negative arvegods fra den store kirkefader.

- En central pointe i arvesyndslæren er, at menneskets syndighed overføres ved den seksuelle akt. I det hele taget handler det meget om sex. Augustin blev en sur, gammel mand, der ikke kunne glemme, hvor meget han begærede som ung, selvom han dog hele tiden fastholder, at mennesket er skabt grundlæggende godt. Mange har lidt og er blevet forgiftet, fordi de er blevet mødt med læren om arvesynden. Det har kastet mørke ind i menneskers liv, mener Niels Grønkjær.

- det er muligt - rationelt! - at tro på Jesu Kristi eksistens og opstandelse samt Det Nye Testamentes pålidelighed.