|
0
registrerede
486
gæster og
2064
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Arne
Når jeg skriver sætningen "Latteren og selvironien vil for mig altid være større end troen på Gud og gud", så er det måske mere forståeligt, hvis jeg havde forøget den med bare nogle få ord.
"Latteren og selvironien vil for mig altid være større end det at bekende sig til troen på Gud og gud."
I min verden er det allervigtigste i kristendommen, at Gud sker lige dér midt iblandt os, og altså ikke et sted ude i universet. Troen er ikke nogen forklaring på og søgen ind i livets og universets gåder. Kristendommens gåder er gåder, som vi end ikke på nogen som helst måde kan finde selve svaret på. Og når udgangspunktet er gådernes gåde uden svar, så går jeg hellere til en gåde, hvor der kan findes et svar ...
Gåden der ligger implicit i mellemrummet, i forholdet til det andet menneske, i de relationer, hvor vi tør sætte os selv i spil og finde svaret i det allermest jordnære. Et blik, et par hænder, ordene, smilet og latteren imellem os. Dér finder vi svar, dér finder vi Gud. Dér hvor vi elsker hinanden og smider selvhøjtideligheden langt væk. Dér findes latteren, dér findes humoren og selvironien ... og lige hér sker Gud.
Jeg håber, det blev mere forståeligt. Jeg tror ikke, forståelsen har noget at gøre med evner eller ej. Måske har det at gøre med blikkets retning og føddernes rødder :))
Mange hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
