|
0
registrerede
1075
gæster og
224
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
Ja, lidt humoristisk selvdistance er ikke bare guld værd, men dødsens nødvendig, i en verden hvor mennesker jo i stigende grad kravler rundt på hverandres rygge, med fare for hudirritationer. Humoren er vel ikke alene balsam mellem mennesker, men også hvad "hængslerne" i sindets døre jævnligt kræver, i det man vel ellers ender med at henslæbe levetiden i en uudholdelig skeletterende knirken, hvor det sygelige selvforhold bare blir en naturlig reaktion - humoren har jo sin iboende alvor, sin Gustav Wied, den gode måde hvorpå man passer på sig selv og hinanden, hvor vinkler og dybder ofte medvirker til at blikket flyttes og at vi ler. Jeg ku fx. ikke udholde begravelser uden en vis mængde humor, det hele ville knirke - der er intet morsomt ved tabet, men personen man mister, ka' jo ha' været et yderst humoristisk menneske, og fremmes sådanne karaktertræk, da ka' sorgen måske få et tiltrængt smilehul.
Hvad du skriver ang. dit eget gudsforhold og humoren/glæden derved, er vel på mange måder mit indtryk, men det lyser jo også ud af meninger i indlæg du skriver, eller poesi du vægter. Jeg interesseret mig nu sjældent for nogens gudsforhold, det interessante er mere religion som politisk/kulturelt tema - drillerierne hvad angår "lægprædikanten" har kun været prik i en selvhøjtidelighed jeg vel mere end en knirken anser for fraktur. Men der var engang livlig aktivitet på Trosfrihed, med humørfyldte synspunkter fra gamle knarke der lå temmelig fjernt fra noget selvhøjtideligt. Endnu sjovere var der faktisk på KD's gamle debatportal, dvs. før de blødende jesusvenner på redaktionen satte hælene i, og på vaskeægte kristusmanér, endte med at slikke hinanden ihjel...;)
Nok om det, for apropos Ingeborg Bachmann, så her lidt gods fra Max Frisch: "Bevidstheden er som et brydende prisme, der opdeler vort Liv i en Tidsfølge, med Drømmen som den anden Linse, der atter samler det i den oprindelige Helhed. Drømmen og Digtningen, der saaledes søger at nærme sig det samme Maal...".
- Det er skr. på en café i Zürich i '46, og handler egentlig om betydningen af at føre dagbog.
mvh
Simon
|
|
|
|
