|
1
registreret
(1 usynlig),
820
gæster og
1540
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Arne
Du har jo ret i, at "kristendommens Bibel" ikke er hadsk, så spørgsmålet er vel:
Hvordan går det til, at kristendommen alligevel igen og igen bliver aggressiv?
På samme måde som det går til, at en kniv, der er ment til brød og rejeost, også bliver brugt til mord. Og at en økse, der er ment til at hugge brænde - så vi kan holde varmen - bliver brugt til halshugning.
Det er mere spørgsmålet om, hvordan vi mennesker skal forholde os til "skaberværket", jeg savner.
Netop skaberværket er jo centralt i kristendommen - vel mere end i samtlige andre religioner tilsammen! Gud kalder det hele tiden "godt" i skabelsen. Og han vil forny skabelsen på opstandelsen dag. Vi mennesker er tilmed hans repræsentanter i hans skaberværk, og vi er ment til at være et kongeligt præsteskab, der reflekterer hans kærlighed og visdom ind i skaberværket.
Man kan godt få den fornemmelse, at i kristendommen er vores klode universets centrum, og at vi mennesker er det eneste, det handler om
Jeg tror, at det kan skyldes, at "det gode" ikke måles i universets udstrækning, men i uselvisk kærlighed og moral. Her har vi mennesker jo en mulighed, som dyrene ikke har. Og som en asteroide, en måne og en sol heller ikke har.
så vil jeg mene, at det ikke er "verden", men "lidelse", det handler om
Det har du da også fuldstændigt ret i, vil jeg mene. Det er udgangspunktet. Men det sker kun ved, at vi slipper for verden - i sidste ende.
Omvendt er det i kristendommen. Her slipper vi også for lidelse - men vi "arver Jorden", og skabelsen fornyes.
"Nirvana" svarer vel nærmest til kristendommens "Himlen".
På ingen måde. Det har været en misforståelse siden middelalderen, at mennesker skal i Himlen, hvor de skal leve i "en tilstand uden krop". Faktisk er det sådan i følge skriften, at Himlen skal ned på Jorden. Hvad der før var ét - og nu er skilt - skal igen sammenføjes, så Himlen bliver ét med Jorden, og skabelsen fornyes.
Hvad religionerne angår, så ser jeg dem som "forskellige sider af den samme sag".
Helt kort ser jeg sufismens selvforglemmende kærlighed til Gud som supplement til kristendommens tro på Gud.
Buddhismen idé om ikke at lade sig forblænde af selviskhed synes jeg også er et godt supplement.
Men i hvilken af de to religioner er der et udtalt fokus på menneskets uselviske kærlighed til medmennesket? Dette udtalte fokus ser jeg faktisk kun i kristendommen blandt alle religioner.
Begge de to religioner accepterer i øvrigt også, at man samtidig kan være kristen.
Men kristendommen accepterer derimod IKKE, at Muhammed er en profet, eller at der er tale om et ikke-selv eller en ikke-Gud.
Buddhismen og sufismen kan således fremstå som at være nok så inkluderende, men de inkluderer jo i sidste ende ikke det, der ikke svarer til deres egne overbevisninger.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
