|
0
registrerede
30
gæster og
437
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas.
Tak for dit svar angående "Kristi Efterfølgelse", og for svar angående "hvad slags kristen du er".
Du stiller mig så spørgsmålet:
Det vil jeg gerne svare dig på - så ærligt og så klart, som jeg kan.
Men det er ikke helt nemt.
Til en begyndelse kan jeg sige, at jeg er positivt indstillet overfor - og inspireret af - samtlige de religioner, jeg kender lidt til.
Det gælder helt fra den mindst 40.000 år gamle shamanisme og dens åndeverden, som jo fortsat lever i dag, og det gælder de tre abrahamitiske religioner: jødedom, kristendom og islam.
Her er det især myterne om Moses, den ortodokse kristendoms theosis og dens evne til at inspirere til det guddommelige kærlige vha. ikoner samt islams sufisme:En sufi er én, som anerkender at alle de autentiske religiøse traditioner indeholder et element af sandhed. Menneskehedens forskellige spirituelle lærere holdes derfor i stor respekt af dem, der lever ud fra denne tro. Hazrat Inayat Khan så sufien som en person, som påskønner de smukke forskelligartede ceremonier i de forskellige retninger, mens han/hun samtidig erkender en underliggende enhed. Sufiens måde at leve på er uophørligt at søge at genkende det guddommelige, som er i alle mennesker, og livets iboende hellige enhed.
Og så her jeg endnu ikke fået nævnt hinduismen og dens rigdom af skønne religiøse idéer samt M.K. Gandhi's hinduistiske forholden sig til, hvad der for ham er det allerstørste: Sandheden.
Endelig trænger buddhismen måske længere ind i vi menneskers bevidsthed med sin lære om jeg'ets illusion og Nirvana.
Ingen - bestemt ingen - at disse mange religiøse inspirationer vil jeg udholde at undvære
Og så er der jo alle de religioner, jeg ikke ved noget om.
Desværre har de fleste - om ikke alle - de mange religioner en forfærdende bagside: Religiøs magtudøvelse.
De fleste kristne - baptisterne undtaget - tvangsdøber eres børn.
Det overlever de jo nok  men den enkeltes overbevisning om at have fundet "den rette tro" har i tidens løb - og har fortsat - forfærdende konsekvenser for alle andre: Tortur, heksebrænding, væbnede korstog - og meget andet i mindre voldsomt format.
Det er derfor jeg frydes over alle religiøse idéer - og græmmes over, hvor forfærdeligt de så ofte bliver misbrugt.
Er jeg så "troende" eller "ikke troende"?
Det ved jeg ikke, men jeg har en intuitiv fornemmelse, der siger mig, at hvad vi mennesker kalder Gud, det er noget, der er alt for usselt i forhold til sandheden - som vi mennesker ikke kan kende.
Jeg kan nok ikke for nuværende forklare mig nærmere, men spørgsmål og kommentarer er selvfølgelig velkomne.
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
