annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
18 september Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 23 gæster og 206 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Poetisk fryd i Schadetoner :))


Konkyliens sang

Sommerblæsten synger blå
I min sanselige krop,
Det suser i mit hoved –
Det er en konkylieskal
Fra evighedens strand,
Og verdensvæsner,
Barnlige sjæle
Holder mig for øret,
Hører mig koge og suse.

Langt borte fra
Kommer lyden,
Kommer en sagte solrislende lyd
Fra grønne gennemsigtige bølger,
Fra der hvor inden véd – så vokser den
Nærmere, nærmere
Kommer den,
Og det er som du synker i et stort hav af længsel
Og bader i evighedens bølger.

Og kommer du, og ser du
Og finder min skinnende form,
Min regnbuefarvede skal,
Da vil du længes –
For jeg synger som sommerblæsten
Om det som sov i dig selv –
Og vågner engang måske,
Når solen har drukket mine farver,
Og vi ser de smilende børn,
Hvis drømmende øjne er stjernerne,
Der kigger på jordens svingende kugle
Og lytter til mærkelige toner –

Jeg synger som sommeblæst,
Hør mig,
Over det susende hav
Usynlig kommer jeg farende –
Op bag jordens skuldre
Stiger små skyer,
Jeg fører dem med mig,
Jeg giver dem vinger,
De store, hvide, flagrende skyer.

Jeg giver bølgerne liv
Og evig bevægelse,
Jeg kysser dem bløde og eftergivende,
Jeg kysser den gejle og skumfrådende,
Jeg lader dem rase og rulle med øjnene
I afmægtige lidenskaber.
Jeg lader dem synge sig smægtende trætte
I kystens frodigt smilende arme –

Min vej er evig,
I stilheden dør jeg,
Men hvor jeg er, synger livet –
Du ser mig drage med skyer over landet
Og velsigne jorden,
Du mærker min ånde i modent korn,
I solbrun markduft,
Du hører mig hviske i krydret lyng, i biernes summen,
Du hører mig synge i mågernes stormskrig,
I solsortens messesang,
Mine vingers pust går gennem dit vindue
Og lufter gardinet,
Du hører mig synge dybt i dig selv,
I dit susende blod,
Jeg hører alle levende hjerter på jorden,
Og de ler af lyst.

Jeg synger sol og sæd –
Jeg stemmer instrumenterne,
Sjælenes – legemernes,
Jeg lader tonerne stige,
Jeg slår orkanens akkorder an,
Jeg synger sansernes symfoni –

Skønne og skyldfri
Er skabningerne,
Som en rød tråd
Slynger floden sig
Fra skød til skød,
Fra slægt til slægt,
Gennem livets land
Til evighedens hav –
Rislende rene er vi
I det hvide solrige,
Som luften efter tordenvejr –
Strålende sandsletter er vores tanker,
Hvilende på stranden
O plastiske skikkelser,
Usammenhængende er sandkornene,
Kommer orkanen
Hvirvles mod alle verdenshjørner
De små kloder –

Umådelige er vi,
Ladet med almægtige lyster
Som en elektrisk sommerdag –
Når skyer formørker solen
Med gigantiske gudespil –
Når hvide, vingede englebørn
Jages af sorte djævleunger
Og de sorte sejrer –
Under bjergenes bragen
Floders styrten,
Og de sendes lynende stråler
Af flydende ild,
Og de pisker flammer
Af jordens skød
Og bringer død
Og dårskab.

Men om aftenen, når luften dirrer
Over blomstrende lyng
Og duftende korn,
Da synker solen i knæ
Og græder blod,
Da kysser den jordens skuldre
Med en glorie om hovedet,
Og da kommer stjerneøjnene frem –

Og jeg synger min elskedes drøm –
Jeg rækker helt op i himlen
Og river en stor, rød stjerne ud,
Det er hendes hjerte - -
Og jeg holder det i hænderne,
Og ser,
Hvor det banker og bobler varmt
Og det hvisker og giver mig nøglen
Til alle himlens gåder –

Men jeg ser, hvordan det fryser
Og fryser til en stor klump af guld,
Og jeg tager mig eget hjerte
Og lægger det i hende –
Så smelter hun og smiler
Og hviler tryg som jorden
I sin grønne seng.

Hendes øjne er åbne og nøgne
I den dybeste favnende drøm –
Og vi hører et sydhavns dønninger slå
Mod en solberuset og ensom ø.
Hendes negle er røde koralrev
I armenes rytmiske bølger,
Og brysterne buede kraterbjerge
I et fjernt og fantastisk land,
Hendes magtgyldne lysende underliv
Er en japansk måneskive,
Hendes skød er en skovsøs dunkle mystik
I det mørkeste Afrika –

Og vi drømmer, at tiden er død,
Og jorden falder ned
Og slår hul på himlen
og vi ser de smilende børn
hvis drømmende øjne er stjernerne –
de går og leger
ved stranden –
så finder de en konkylieskal –
en tusindårig konkylieskal –
og det tager den op
og lytter ---

Jens August Schade
Seneste indlæg
Misforståelsen
af somo
18/10/2025 09:00
Egen tro - og andres
af Anonym
08/10/2025 19:03
Godmorgen og god dag
af Hanskrist
05/10/2025 12:26
Dumme svin
af Hanskrist
10/09/2025 10:25
Lys
af Hanskrist
06/09/2025 11:11
Nyheder fra DR
Max Verstappen forvandler endnu en pole ..
19/10/2025 23:08
En pung tilhørende en 58-årig savnet m..
19/10/2025 21:38
Vejle-profil rystet efter at blive ramt ..
19/10/2025 21:13
Israel angriber flere steder i Gaza
19/10/2025 20:24
19-årig AGF'er fuldender vildt comeback..
19/10/2025 18:31
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Nordkoreansk soldat krydser tæt bevogte..
19/10/2025 21:22
Politiet har sigtet 11 virksomheder for ..
19/10/2025 20:40
Ny præsident i Nordcypern vækker håb ..
19/10/2025 20:35
Anklager: Louvre-tyve truede museumsvagt..
19/10/2025 20:25
Israels militær vil genoptage våbenhvi..
19/10/2025 18:58