Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Lidt Paul Celan må der være plads til, måske også lidt Ingeborg Bachmann...
Denne Verdens
ulæselighed. Aldrig dobbelt.
De stærke ure
giver spaltetimen ret,
hæst.
Du, indeklemt i dit dybeste,
opstiger for altid
fra dig selv
*
Hvad syr
i denne stemme? I Hvad
syr denne
stemme
på denne side, på den anden side?
Afgrundene er
svorne tilhængere af hvidt, fra dem
steg
snenålen op,
slug den,
du ordner verden,
det beløber sig
til ni navne,
opkaldt på knæene.
Tumuli, Tumuli,
du
du stiger bort, levende,
kom
ind i kysset,
et finneslag
vedvarende,
oplyser bugterne,
du går
for anker, din skygge
stryger dig af i buskadset,
ankomst,
herkomst,
en bille genkender dig.
I står foran
hinanden,
larver
spinder jer ind,
den store
Kugle
bereder jeres gennemmarch,
snart
knytter bladet sine årer til dine,
gnister
må igennem,
en åndenøds længde,
der tilkommer dig et træ, en dag,
som tyder antallet,
et ord, med alt sit grønne,
går ind i sig, omplanter sig,
følg det.
*
Stråbesiddelse, støv-
umiddelbart.
Aften efter aften svæver
budskaber, som har
unddraget sig tankerne, ind,
kongehårde, nathårde,
i klage-
fogedernes hænder:
ud fra knækket
i deres livs-
linjer
træder svaret, lydløst:
den ene evige
dråbe
guld.
- Paul Celan.
mvh
Simon
|
|
