|
0
registrerede
1075
gæster og
343
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
Ja, det er svært at sige noget fornuftigt i forbindelse med den cowboypræsident. Men det er bevægende at se så mange mennesker påvirket af det utal af tåbelige beslutninger ved en stemmeurne - ikke svært forskellig fra hvor blåøjede mange netop var det i 1933. Der skal såmænd bare gå et par generationer, hvor det eneste man er optaget af politisk netop er, at præparere børnene til samfundsmaskinen kun styret af økonomer og pengemænd, så ser man naiviteten kaste frø overalt...
Der er en lige linje derfra og til tankegodset som påvirkede Paul la Cour og rigtig mange andre digtere i en tid hvor det for alvor brændte på.
For mange hører han jo til livet, digtene lever og flytter stadig tanker, puster os i øret, som sommerkåde drømme skabt i vinternætter ...
En vinterkube, men i kubens form
aner du klare vingers sommerstorm ...
I en vis forstand er der jo ingen større forskel på gløden skabt med pensel eller pen: hvad der lever i værket, gløder i os, og kan betyde umådeligt meget for den enkelte - jeg er ret sikker på, at der i ham ulmede samme glød gennem troen, som i mange kristne rundt omkring, måske udmærket illustreret ved ord som disse ...
Verden blev stor og fremmed
og tung af Begyndelsens Døgne,
fordi han stirred saa kærligt
paa den med Dødens Øjne.
Og nu vi alligevel svæver lidt i de højere luftlag, så lidt toner fra en anden fantastisk billedskærer - som egentlig skyldes en historie Marcel Reich Ranicki fortæller i sin erindringsbog, nemlig om møder med Yehudi Menuhin, hvor særlig det første, der fandt sted i en enorm koncertsal i Warszawa 1956, er bemærkelsesværdig.
Bygningen var fyldt til randen, og flere hundrede musikstuderende havde kun haft råd til de allerbilligste ståpladser ude i siden længst tilbage.
På podiet, hvor der både er plads til et helt symfoniorkester med tilhørende kor, står så denne mand med sin violin og skal lige til at begynde, da han til publikums store forundring sænker violinen og ser sig omkring, hvorefter han beder alle dem med ståpladser om at komme op og sætte sig på scenen - og det var en oplevelse som Ranicki fortæller blev hos ham livet ud, hvad der sikkert også er tilfældet for samtlige der sad deroppe og hørte englene synge, på det man vel godt kan kalde for første parket.
Så her lidt toner, der måske også får dig til at vippe lidt med benene, hvad du sikkert også ka' trænge til: https://www.youtube.com/watch?v=XkZvyA69wCo
Sluttelig men i en lidt anden boldgade, dog også et vidne om stor skaberkraft, ja så ka' man jo tænke sig den volumen af drømme skabt over en anden lille englebasse, Marilyn Monroe...
Would you like to sin
with Eleanor Glyn
on a tiger skin?
Or would you prefer
with her
to err
on som other fur?
Og så ik' mer pjat fra mig - nåh jo: mosen er skam fuld af ugler...med øjne i nakken - men som skabende fænomener betragtet ér mennesker jo ret besynderlige..;)
Natuglehilsner
Simon
P.s.: læst noget spændende du synes er værd at omtale?
|
|
|
|
