|
1
registreret Arne Thomsen
440
gæster og
176
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej i natningen, RM...
Lone Hørslevs fascinerende billede af antændte hornugleøjne, får én til at stirre ind i natten og se modet på redekanten udfolde sig i det uendelige; og med hvilken følelse, at mærke hvordan vinden bærer én lydløst henover spisekamret - Ikaros, sku' min ugle hedde, men allerede tanken satte hende fri...;)
Havet glider rødmende
ind i solens ild,
aften ånder salt
mod morgens vind...
*
Man ka snart få brug for en slurk Rifbjerg, bare at åbne for hanen, der galer...
Tømmermænd
Hjertets anstrengte tappenstreg
på denne skæve morgen
hvor man retter på værelsets udseende
som på et billede der ikke hænger lige.
Igår var skæg.
Husker du ham der drak øl gennem næsen?
Var det mig?
Nej, det var mig der bed Kirsten i armen!
Lykkelig stund hvor vi er sammen i sengen
med hoveder som søderskudte banegårde.
Fugle flyver så frit om vort hus,
solen skinner, det er lyrik!
Og her ligger vi med lune tømmermænd.
Med Florence Nightingales' milde krimkrigsøjne
stirrer to albyler på os:
Nåde for den lette brigade.
Ad Hekkenfeldt til med K.F.U.M. og Danmarks Flora
hvad er en ærlig brandert ikke værd i maksimaltider som disse?
Heste i stalden er vi nu
vore vældige tunger kræver morgenvanding.
Ah, Niagara i badeværelset
med lange sugende drag går vi ind til vandorgiet
tømmermænds privilegium.
Vore ender står spændte som hesterumper ud i værelset
når vi drikker.
Og så tanken om den lange, ugidelige grå
dejlige søndag foran som en behagelige rejse.
Lægger hovedet tilbage i puden og priser Lundstrøm:
Store syner, opstilling med karaffel og glas,
langstrakt og underligt!
Ved siden af mig ligger den rareste klukflaske,
Du Inge, bedste stykke almuekultur og fuld af kluk.
Godt at favne dig, du klarøjede snapsting,
andendagens bedste hivert.
- Klaus Rifbjerg
Højholt står ved siden af Hans Henrik Mattesen, som to gode venner der holder reolen og hinanden oppe; man hører næsten grinet, da han fortæller, hvordan venner der kender ham godt, tydeligt ser slægtskabet...;)
Ja, han hører bestemt også til dem jeg kan få brug for, hvorfor det er godt, at også hans ører står i reolen og ser interessante ud - og hvor ka' de med tiden blive store, et øjeblik anes et kolossalt vingefang, men han kom jo også vidt omkring.
Vintersøvnens rige
I vintersøvnens rige er glasklart og koldt
I stilheden står ildfluer og irgrønne knælere
fikserede af sekunders frostfald
som i montrer af dis
med strittende vinger
standsede i vinkler
mellem indfoldede og flugt
vi kunne være de sidste levende
på Museet for Forsøg med Søvn
- Camilla Deleuran.
Bedste vinterhilsner
Nissen
|
|
|
|
