|
1
registreret
(1 usynlig),
843
gæster og
638
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej igen
Du er på ingen måde anmassende, Simon :))
Jeg er altid åben for en anderledes udsigt til livsindsigt ... levende og åben for et liv i bevægelse er jeg altid, og jeg har slet ikke sluppet ugletræet ... ;))
Det føltes ikke ubehageligt, snarere levende. Netop levende.
Det kribler i huden og op gennem sener og nerver. Han står og bliver opstemt.
Står med sin ugle på armen og er underligt glad. Og rolig.
Rolig som et træ, et stort udvokset træ, hvor ugler holder til.
Sådan føler træet det, når noget sidder i det.
Sådan står det og bliver kildret af fuglefødder og er glad af det.
Sådan midt i nattetågen, der strømmer hvidgråt og køligt om alle ting.
En tåge at gro i med sine fugle.
Han mærker, hvor fast han står, og hvor dybt rødderne går under ham.
Hvor sikkert alt er i træets verden.
Hvor trygt for ugler…
Knud Holst
***
VIDSTE DU
at hornugleungers øjne er orange
nøjagtigt den samme orange
som lava og knitrende tillid
at de ligner gløder fra skjulte jægeres cigaretter når de
tumlende
hopper ud fra træer når de
prøver deres vinger om natten
Lone Hørslev
Med ugleøjne i aftenmørket
RoseMarie
|
|
|
|
