|
0
registrerede
2576
gæster og
258
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Tikka:
Du skriver - om manden, der spontant med fare for sit eget liv redder barnet fra at drukne:Og selv og du taler om en spontan handling, kan jeg af erfaring fortælle, at der i et splitsekund ryger mængder af tanker igennem hovedet i pressede situationer, hvor man vejer og vurderer, så jeg tvivler på, manden tankeløst har kastet sig i vandet ... det ville også være for dumt.
Jeg kan stadig ikke få øje på noget selvisk i mandens spontane handling.
Men det kan du? 
M.v.h. Arne 
Vi taler om uselvisk kærlighed, som jeg mener ikke findes.
¨¨¨¨
Nu ved vi jo ikke, hvad manden har tænkt, men han må ha’ vurderet, om han havde en mulighed for at redde barnet inden han sprang i vandet, ellers ville han i mine øjne være en tåbe.
Og vi ved ej heller hvor tæt på grusgraven han cyklede, eller om barnet var naboens datter, hvis far han kunne se i horisonten, eller om han lige havde vundet en ironman, men vi får oplyst, han ser barnet og at han handler spontant.
Kan han se barnet, kan andre også se ham.
At han handler spontant betyder jo ikke, han er tankeløs og ej heller trækker på sin opdragelse og viden om egen formåen før handling, men det er da klart, at i sådan en situation kan han ikke holde familieråd før handling. Hans reaktion er en lyn vurdering, sammen med det som ligger på "rygraden"
Det er dog denne mands pligt/ansvar at hjælpe barnet af religiøse/moralske og eller juridiske grunde.
… og som borger i Danmark er det strafbart ifølge Straffeloven § 253 ikke at yde hjælp til en nødlidende eller ikke at tilkalde andre, hvis ikke man selv kan klare opgaven.
Så ud over det kunne ha’ været hans eget barn, der lå der i grusgraven og var ved at drukne, er det da også i egen interesse at hjælpe en nødlidende af religiøse/moralske og juridiske grunde, men den tanke ligger nok ikke lige forrest, men på "rygraden."
¨¨¨¨
|
|
|
|
