annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15705811
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383757
Et andet syn 1992990
Åndelig Føde 1529753
Jesu ord 1524685
Galleri
Blitz your Bliss
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 468 gæster og 35 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Et noget vemodigt, ja nærmest ophøjet digt, fra den herlige Schade:

NYTÅR

En nytårsaften ved juletid
lå jeg i sengen, forkølet og sløj
og fattig som rotter i skidt og møg.

Sort i humøret, skønt sneen var hvid
ude på taget, hvor rotterne sprang
lå jeg og hørte på klokker, der klang

og ringede midnat. Jeg sagde godnat
til min kæreste, dengang min søde skat,
og følte mig ensom og lidt forladt.

Så var det jeg vendte mig mod min væg
og hørte klokken slå sidste slag
i det gamle år, før det nyes brag.

Jeg ville sove, og gemme mig bort,
men væggen, som før var så mørk og bar
var pludselig varm og lysende klar.

Da så jeg min dreng på 3-4 år
komme til syne som regn på en rude.
Så tydelig, klar som en stjerne derude.

I hånden holdt han en tryllestav
som fe’er i børnenes eventyr –
den lyste som stråler fra lynene skyer.

I nogle sekunder smilede han,
og så forsvandt han. Med lynets fart,.
Men kom igen. Lyset strålede klart.

Så sov jeg. Så mærkeligt glad igen.
Om morgenen stod jeg for første gang
i måneder op. Jeg gik og sprang.

Og da jeg kom ned til det store hus,
hvori han boede, kom et sus
af glæde farende ud af døren,

og han sprang ind og kom straks tilbage
med sælsomme ting i sin lille hånd –
det var jo Virtus og så hans ånd.

Han holdt tallerkenen fra julebordet,
af simpelt pap med en nisse på,
der holdt et lys, som var det, jeg så!

Han sagde med sin stemme, så barneklar
˶Det så du i nat, min kære far.˝

*

Her ét til, af den vidunderligste slags:

Ved havet

Havet nynner med tung ro:
Tulia, tulia, tul tul.
Ved Vesterhavet står et par sko.

De sko er Karens med skind og hul,
nu står de her for en lille stund,
mens vi har puttet os mund mod mund.

Og havet stiger i storm og nat
fra Vesterhavet til Kattegat –
en hvis lille sko liogger hen, forladt.

Og brændingen brøler af latter fuld:
nu fylder havet det lille hul.
Tulia, tulia, tul tul.

- Jens August Schade.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Arne Thomsen
27/04/2024 18:12
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
31-årig fængslet og sigtet for drabsfo..
27/04/2024 23:12
Ny lov giver op til 15 års fængsel for..
27/04/2024 22:05
Knivstikkeri i Nordvest: 27-årig mand r..
27/04/2024 21:37
Harvey Weinstein indlagt fra fængslet
27/04/2024 21:27
FN's Sikkerhedsråd frygter snarligt ang..
27/04/2024 21:10
Nyheder fra Religion.dk