|
1
registreret
(1 usynlig),
430
gæster og
104
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Drikke og køre på én gang
Vi skriver august, og jeg har ikke
læst en bog i et halvt år
bortset fra én der hedder Tilbagetrækning fra Moskva
af Caulaincourt.
Alligevel er jeg lykkelig,
jeg kører i en bil sammen med min bror
og drikker af en flaske Old Crow.
Vi skal ikke et bestemt sted hen,
vi kører bare.
Hvis jeg lukkede øjnene et sekund,
ville det være slut, men
jeg ville nu gerne lægge mig ned og sove for altid
i vejkanten.
Min bror giver mig en albue i siden.
Der kan ske noget hvert sekund.
*
Vintersøvnløshed
Sindet kan ikke sove, kan kun ligge vågen og
proppe i sig og høre på at sneen dynger dig sammen som
til et sidste angreb.
Det ville ønske Tjekhov var her og kunne give mig
et eller andet – tre dråber baldrian, et glas
rosenvand – hvad som helst, det ville være lige meget.
Sindet ville gerne væk herfra
ud i sneen. Det ville gerne stikke af
sammen med en flok lodne dyr, med blottede tænder,
under månen, henover sneen, uden at efterlade sig
aftryk eller spor, noget som helst.
Sindet har kvalme i nat.
*
Lykke
Så tidligt at det stadig er næsten mørkt udenfor.
Jeg står ved vinduet med min kaffe
og det sædvanlige morgenbiks
der går for at være tanker.
Da jeg ser drengen og hans ven
der går op ad vejen
for at levere avisen.
De har kasket og sweater på,
og den ene har en taske over skulderen.
De er så lykkelige,
de siger ingenting, disse drenge.
Jeg tror at de, hvis de kunne, ville tage
hinanden under armen.
Det er tidligt morgen,
og de gør det her sammen.
De går langsomt fremad.
Himlen er ved at blive lys
selv om månen stadig hænger bleg over vandet.
Så smukt er det at i et øjeblik
har død og ambition, selv kærligheden
ikke noget at skulle have sagt.
Lykke. Den kommer
uventet. Og overgår i virkeligheden
enhver tidligt morgensnak.
- Raymond Carver.
mvh
Simon
|
|
|
|
