|
0
registrerede
419
gæster og
203
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Lidt til bevægelsen..
Hitlers første fotografi
Hvem er det søde barn i kjoleliv?
Det er jo lille Adolf, hr. og fru Hitlers søn.
Måske bliver han doctor juris?
Måske tenorsanger i wieneroperaen?
Hvis er den lille hånd, hvis øret, øjet, næsen?
Og maven fyldt med mælk? Det ved man ikke endnu:
en trykkers, en doctors, en købmands, en præsts?
Hvor skal de morsomme smø fødder vandre hen, ja hvorhen?
I haven, i skole, på kontoret, måske til bryllup
med borgmesterens datter?
En lille skat, en kerub, en trold, en lysstråle.
Da han for et år siden kom til denne verden,
manglede der ikke tegn fra himlen og jorden:
forårssol, pelargonier i vinduerne,
en lirekasses musik i gården,
en lykkevarslende spådom pakket ind i lyserødt silkepapir
og moderens profetiske drøm lige før nedkomsten:
at se en due i drømme – en glædelig nyhed.
At fange den – der vil komme en længe ventet gæst.
Banke, banke, hvem er det? Det er Adolfs lille hjerte.
En sut, en ble, en hagesmæk, en skralde.
Knægten syv-ni-tretten og Gud være lovet, er rask
og ligner børn i alle andre fotoalbumer.
Så så, nu ikke græde,
hr. fotografen skal lave knips under et sort lagen.
Atalier Klinger, Grabenstrasse Braunau.
Braunau er en lille, men prisværdig by:
solide firmaer, godmodige naboer,
lugten af gærdej og brun sæbe.
Man hører hverken hundenes hylen eller skæbnens skridt.
Historielæreren løsner skjortekraven
og gaber over skolehæfterne.
- Wislawa Szymborska.
Vals i grenene
Der faldt et blad
og to
og tre.
I månen svømmede en fisk.
Vandet sover en time,
i hundrede sover det hvide hav.
Damen
på grenen død.
Nonnen
sang i pompelmussen.
Pigen
gik fra pinjen til koglen.
Og pinjen
søgte trillens lille fjer.
Men nattergalen
begræd sine sår overalt.
Og også jeg,
for der faldt et blad
og to
og tre.
Og et hoved af glas
og en violin af papir,
og sneen fik bugt med verden,
en og en
to og to
og tre og tre.
O hårde elfenben af usynligt kød!
O havbugt uden daggryets myrer!
Guddommelige grene,
et kor af kvindesuk,
en lyd af kvækkende frøer
og den honninggule klode.
En torso af skygge vil komme
bekranset med laurbær.
For vinden vil himlen være
hård som en væg,
og de afrevne grene
vil danse med vinden.
En og en
om månen,
to og to
om solen,
og tre og tre
til elfenbenet sover.
Federico Garcia Lorca.
mvh
Simon
|
|
|
|
