|
0
registrerede
207
gæster og
234
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas.
I et forsøg på at komme mig i møde citerer du:
“When we learn to read the story of Jesus and see it as the story of the love of God, doing for us what we could not do for ourselves--that insight produces, again and again, a sense of astonished gratitude which is very near the heart of authentic Christian experience.”
― N.T. Wright
Når vi lærer at læse fortællingen om Jesus og ser den som fortællingen om Guds kærlighed, der gør det for os, som vi ikke kan gøre for os selv - den indsigt fremkalder, igen og igen, en følelse af overraskende taknemmelighed, som er meget nær hjertet af autentisk kristen erfaring.
Jeg er jo enig i grundidéen her: Kristendommens elskende Gud, men den - for mig at se - lidt "skolemesteragtige" tone, har ikke min sympati.
Det kan man meget muligt bebrejde mig, men min fornemmelse, mit gæt, min intuition, siger mig, at kristendommens inderste kerne eller juvel er en inspiration - udenom al "intellekt" og direkte til "hjertet" - om, at verden (universet) eksisterer, at jeg er en del af den, og at verdens væren er en gave fra, hvad der er bag verdens væren.
Kan være, at jeg ikke har ret, men for mig er alt hvad der er dogmer, bud og moral i kristendommen noget, der af mennesker efterfølgende er blevet "klistret på" den helt oprindelige kristendom, som jeg tror var en helt enkel - og vidunderlig - inspiration 
Det er derfor, jeg opfatter den saligprisning, du nu har bragt i fokus:
Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn. 
M.v.h. Arne
|
|
|
|
