annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15656153
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2379975
Et andet syn 1989385
Jesu ord 1522378
Åndelig Føde 1513849
Galleri
Nødstrømsanlæg
Hvem er online?
3 registrerede somo, ABC, Arne Thomsen 375 gæster og 35 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Lidt fra Halfdan..

Lys

Skrev jeg mig ind i det mørke land
og ind under himle af mørkt, tungt vand,
det evigt strømmende væld af tider
hvor frygtens vældige bjerge skrider.

Skrev jeg mig under den våde jord
og ind i de sorgbetyngede ord,
til hjærtet lukkede sig om sorgen
og glemte drømmen om påskemorgen.

Dagen var ond og blev ond igen
bag væbnede rækker af tavse mænd.
Men der faldt vingede lyskrystaller
på mine læber. Og lyset falder,

strømmer og falder som fra et punkt
af mættet stilhed. Hvad før var tungt
og uhåndgribeligt hårdt og knuget
blev lysudstrålende, alterduget.

Mørket blev fødende. Regnens sang
kom nær som en rytme, en underklang,
blev løv under hjærtet og vældende vande,
ind i mit bryst og fra min pande.

*

Gå stille og tyst –

Gå stille og tyst gennem verden.
Hver drue skal bære sin vin.
Hver menneskedrøm er en højsang.
Vær tro mod den drøm som er din.

En dag skal du drømme alene.
Alene blev drømmen et savn.
Gå nær til den menneskefødte
og kald dine brødre ved navn.

Uroligt er menneskets hjerte,
bestormet af sorg og fortræd.
Gå ind under stjernernes stilhed
og søg hvad du selv bærer med.

Gå stille og tyst som en skumring.
Lad stilheden bære dig frem.
Hver menneskedrøm er en højsang
som leder den vejløse hjem.

*

Børnene

Gennem søvnen kommer de,
nøgne, varme og små,
med fødder der kærtegner gulvet,
og hænder som skælvende strå –
tripper ind i den øde dag
med søvnbevægede lemmer
og løsner mørket med lyse
klare stemmer.

Deres øjne møder mig,
dunkle, dybe og rene,
som var jeg en stamme af mørke
og de mine blomstrende grene
bærende himle af glemte år
i de forløsende hænder,
som ømt bevæger det bryst,
de næppe kender.

Var jeg den de kaldte på
spørgende blidt og spændt?
Jeg, den afsindige elsker,
hvis elskov blev indadvendt?
Vendt mod det liv, som kun var mit
og aldrig var mit alene. –
– Skønt og rent skal i blomstre
mine grene!

- Halfdan Rasmussen.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Til papirkurven?
af ABC
19/04/2024 23:57
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
19/04/2024 20:12
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:46
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:40
Kom op på bjerget...
af ABC
19/04/2024 10:33
Nyheder fra DR
Pogacar håber, at Vingegaard kører Tou..
19/04/2024 23:36
Randers og OB spiller uafgjort efter sen..
19/04/2024 21:07
Fængselsbetjentuddannelsen i Nykøbing ..
19/04/2024 21:05
Mand satte ild til sig selv foran retsby..
19/04/2024 20:20
Beredskabet opgiver at fjerne saks ved B..
19/04/2024 20:05
Nyheder fra Religion.dk