|
1
registreret
(1 usynlig),
488
gæster og
2280
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
P.s.
Tom Kristensens hyldest til Fini Henriques ... og legen.
Der har siddet en dreng med et lynende spejl
og sendt solpletter ud i sit kammer.
Det var leg, det var unyttig ødslen af tid,
disse pletter med spillende flammer.
Og man kunne vel mene, at sådan en leg
for de voxne, som kalder sig vågne,
var lidt fjærnt pusleri, var et meningsløst spil,
en guddommelig lyst for de dovne.
Men vi tænker os altid, at værket er slid,
kun fordi vi er voxet for meget
og har glemt, at da verden i sin tid blev skabt,
blev der grumme guddommeligt leget.
Der blev leget med storme og leget med sol,
der blev leget med sfærernes klange,
for den skabende Gud var så vældig en knægt,
at vi alle blev små og så bange!
Og vi tænkte os Gud som en ældgammel mand
med én fure af anstrengte tanker
og en bule af anspændthed over sit bryn,
hvori blodtrykket vredladent banker,
denne olding af alvor og grumhed og lys,
som vi aldrig fik lov til at kende,
for vi troede, at det var dybsindigt og svært
at få formet en verden som denne.
Der har siddet en dreng med et lynende spejl.
Også der var der ingen frelse mod voxnes forfald,
hvis vi leved den tanke foruden.
Så vi mærker det juble i hjerte og sind,
når vi hører den tanke få tone,
og i leg og i spil, i fuldkommenheds spøg
komme til os fra himmelens zone.
Thi dér sidder du vel med dit spillemandsspil
og skal lære en stjerne at danse,
for dit gamle motiv: som var liv, som var liv,
kan din død ikke nænne at standse.
Nej, det toner idag, og vi hører dig le,
og vi hører dig lokkende kalde,
og fornyelsens sind vågner op med et sæt
i os alle, os alle, os alle.
... og det kan nisserne. De kan lege, de kan le, de kan drille, og jeg tror også, de kan lære en stjerne at danse Hopsa :))
Hopsahilsner
RoseMarie
|
|
|
|
