|
0
registrerede
177
gæster og
335
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Tikka, nogle skønne citater fra bibelen du bringer.
Du skriver Tikka:
Når alt dette er sagt, citeres Jesus for at sige at gud skal tilbedes i ånd og sandhed, men ånden der er tale om er vel guds ånd ... altså det som gud skaberen står for gennem sit ord, og det kan man vel ikke vide uden at læse/høre ordet som er sandhed. (?)
Tertullian:"Ånden er Ordets legeme";
Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.
”I mennesket er intet ”blot biologisk” eller ”blot åndeligt”. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed (sproglighed).” Paul Tillich.
Modsat Buddhismen er kristendommens styrke at tankeløshed ikke nogensinde kan blive et ideal. Albert Schweitzer siger at Paulus (som han kalder for Tænkningens Skytshelgen), søsatte kristendommen tænkende, diskuterende, debatterende med fx den indlagte strid med Peter. Sådan er kristendommen søsat, sat i verden, hvorfor der ingen angst er for uenigheder endsige at udtrykke disse. Den store respekt Peter udviser for selv Paulus der har været yderst nærgående med en revsende irettesættelse overfor Peter, viser at kristendommen formår at rumme kritisk tænkning og uenigheder.
Paulus der var en "overbegavet" Clement Kjærsgaad eller Rune Lykkeberg type, forlangte at alle skulle have lov til at komme til orde og omkring vigtige trosspørgsmål skulle vi lovsynge med vores forstand. Så hvor Herren, Kirken er, hvor Ånden er, der er også Friheden.
Alle er inkluderet, selv kvinderne kan ifølge Paulus være de største autoriteter såvidt trosspørgsmål der drøftes, såvidt forståelsen af kristendommen. Dette er ret uhørt i religiøs sammenhæng på det tidspunkt.
Pludselig må kvinder være med på ligefod med mændene. Og det er da også set i det lys at udtalelsen "kvinder skal lære at tie i forsamlinger" overhovedet giver mening. Netop fordi de er medinddraget på ligefod med alle andre, skal de jo kunne vente på at at andre taler ud og det bliver deres tur til at sige noget.
Nu er det ikke Paulus der vinder kampen om Kirken, den Kirke, disse urnenigheder, han om nogen grundlagde strategisk i metropolerne.
Men med reformationen bryder Paulus indflydelse pludselig frem igen og Kirken splittes i vest. Denne frihed og ånd vi nyder indenfor protestantismen kan vi takke Paulus for.
At Kirken inddrog de paulinske breve er fuldstændig ulogisk siger Albert Schweitzer, men forklaringen må være den at de var så udbredte at Kirken ikke turde ekskludere dem og derved få Paulus imod sig, så de tog Paulus med. Og dette kunne gå en tid, hvor lægbefolkningen ikke havde adgang til at læse bibelen, men den dag det skete ville corpus Paulus være en bombe under Kirken der ville medføre reformation af Kirken.
Der er bred enighed om 7 ægte Paulus breve:
1 Thes; 1 og 2 Kor; Gal, Filemon; Filippinerne; Rom og så er der Efeserne og Kolossenser brevene som skiftevis dømmes inde og ude, men de er ihvertfald nøje i overensstemmelse den ånd eller tankegang der er gennemgående i de syv ægte.
De andre dømmes ude at være ægte Paulus breve enten ved at være i strid med hvad der står i de ægte Paulus breve eller fordi der findes oplysninger i dem der fortæller at Kirken nu har haft så mange år på bagen at Paulus ikke længere kan tænkes at have levet.
Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab (Kirke) være med jer alle!
Knus fra Paulus ;)
PS:
Arne du skriver noget om hvor er logikken når jeg påstår kristne ikke har deres tro parkeret i hvad der står i bibelen og jeg så henviser til 2 Kor 3. Dette har jeg forklaret, skulle det fremgå af hvad jeg har skrevet til Tikka om.
Du skriver videre Arne:
For mit vedkommende er det sådan, at jeg sidestiller kristendommen med de øvrige religioner, og i stedet for, hvad du kalder "Guds Ånd" er det for mig er det snarere oplevelsen af, hvad ofte kaldes "Skaberværket", der betager - og inspirerer - mig - en oplevelse, der måske lidt kan ligne det nyfødte barns blinker
Jeg har denne dimension med mig og rammes også på skønneste vis af hvor storslået skaberværket, naturen, kosmos, universet kan forekomme mig, men det fylder ikke meget når jeg skal beskrive min spiritualitet eller hvordan jeg opfatter kristendommen.
Vigtigt at forstå er at Guds Ånd og Ord åbner ud mod verden, både det storslåede skaberværk vi er tilstede i som det samfund ligeså, men også til at vi får øje på os selv og vores skyld og synd, forsømmelse i forhold til andre men sørme endnu vigtigere i forhold til os selv også. Så vi vågner op og ikke går glip af det gode liv vi har mulighed for.
|
|
|
|
