|
0
registrerede
312
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Mit liv med Gud, mit Gudsliv
|
Mit liv med Gud, mit Gudsliv,
den min praksis
hvor jeg giver slip på mig selv
1):
for at lade Guds Ånd fylde mig
2):
for at lade Guds Vilje ske med mig
3):
for at høre og lyde Guds Ord, Guds tale og tiltale mig, Samvittighedens stemme og røst. Især eksistentialisterne og Jung har lagt stor vægt på skyld og samvittighed som et positivt fænomen. Hvor de fandt at mange psykiske vanskeligheder stammer fra en fortrængning og benægtelse af vores samvittighed og skyldsbevidsthed.
4):
for at give plads for Guds fødsel i mit liv, så jeg erfarer hele Guddomsfylden i kød og blod = Kristi nærvær, Kristus her og nu, mig i Kristus og Kristus i mig
etc etc 5) 6) 7) 8) 9) og så fremdeles
mit liv med Gud, mit Gudsliv er konkret og erfaringsbaseret, derfor kan jeg også sige det er mit "Jung liv", det repræsenterer meget hvad Jung har lært mig
de største kilder til inspiration er fra kristen hold og er:
Paulus
Luther
Albert Schweitzer
Rudolf Steiner
Paul Tillich
Karl Barth
Dietrich Bonhoeffer
Nicolai Berdyaev
mange flere kunne nævnes
-0-0-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
Mit liv med Gud har en feminin side og en maskulin side.
Den feminine side her giver jeg slip på mig selv, hengiver og overgiver jeg mig selv til Gud, lader jeg mig fylde af Gud.
Den maskuline side her er jeg ekstatisk grebet af Ånden/Gud, i mit es = i Kristus (alt formår jeg i KRISTUS, i ham, som giver mig kraft), flyvende og i FLOW, i zonen, handledygtig og kreativ, under indflydelse af stor inspiration og motivation, under Åndens ledelse og indflydelse.
-0-0-0-0-
Jeg er ikke altid optaget af Gud, for der hvor Kristus er, hvor Ånden er, der er også Friheden. Således gælder at som jeg kan blive mig selv fri og løs (uden at miste mig selv), så kan jeg også blive fri og løs af Gud (uden at miste Gud).
Denne frihed og kreativitet og skabeglæde, finder vi i udtalt grad hos Paulus og Nicolai Berdyaev og eksistentialisterne.
Hvilket gør at mange religiøse finder at verdslighed og sekularitet og ateisme kendetegner disse mennesker, eller den spiritualitet, lige lovligt meget.
Vi har denne konflikt her på siden, trosfrihed, hvor de stærkt religiøse der går ind for en guddommelig monisme og moralisme, altså en determinisme, og de fordømmer eller afviser den paulinske protestantiske spiritualitet.
De stærkt religiøse går ind for en monisme og dermed en determinisme, hvorimod tilhængerne af den paulinske protestantiske spiritualitet operere med frihed og kreativtet og dermed den dualisme der er nødvendig for indeterminisme (frihed og kreativitet), da de afviser enhver form for determinisme.
Jeg har brugt meget krudt på de stærkt religiøse (som også inkluderer ny ateisterne, der også går ind for en stærk determinisme), men jeg føler livet er for kort til at skulle være involveret i en strid med disse mennesker som jeg slet ikke forstår.
Den her snak om determinisme og indeterminisme (monisme og dualisme), får Zizek til at påstå at kristendommen (kristendommens metafysik) har en stærkere ateisme end den man finder hos Dawkins og nyateisterne (materialistiske naturvidenskabelige metafysik). Og Zizek har virkelig en god pointe her.
-0-0-0-0-0-
-0-0-0-
Den paulinske protestantiske spiritualitet bliver videreført i en moderne udgave af det vi forstår ved eksistentialismen.
Eksistentialismen præsenterer og repæsenterer den paulinske protestantiske spiritualitet.
Paul Tillich er den største kender af dette forhold.
-0-0-0-0-
-0-0-0-
|
|
|
|
