annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15678261
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2381510
Et andet syn 1991201
Jesu ord 1523116
Åndelig Føde 1522482
Galleri
Narcissisten og legebarnet!
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 199 gæster og 190 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Att: det sovende 7-tal..;)

Jah, endnu står der mellem os og nytåret aftners musik fra en Amazonas af listende regn, samt den nissede men ædle grandans omkring slotte af drømme – ’tunneller af platoniske drømme’, ville Tranströmer måske ha’ kaldt dem –, og tar’ jeg ikke helt fejl, endnu et par dansende linjer fra bløde såvel som hårdryggede. Tillige er der jo alt det sjove med byturene, der sagtens kan ende på Parnas men slutter hos tandféen med de buskede, p.a. den ”stegte diamant i persillesovs”, men hvad gør vi ikke for stemningens skyld, ligesom vi alene af hensyn til fantasien om hukommelsen glemmer alt om ønskesedler, ja det ku’ da bare mangle…;)

Nå, det smukke mælkehvide lys aftager hastigt, derfor tilbage til denne strålende poet, hvis noble pris for nogen tid siden fik mig til at juble som en stor kælegris:

POSTLUDIUM

Jeg slæber som et vod over verdens bund.
Alt det jeg ikke behøver sætter sig fast.
Træt indignation, glødende resignation.
Bødlerne henter sten, Gud skriver i sandet.

Tavse rum.
Møblerne står flyvefærdige i måneskæret.
Jeg går sagte ind i mig selv
gennem en skov af tomme rustninger.

*

VINTERENS BLIK

Jeg hælder som en stige og når
med ansigtet ind i kirsebærtræernes første sal.
Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol.
De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.

Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra.
Øjeblikket sortner
og sidder som øksens mærke i en stamme.

Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende
uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem.
Tunnellerne. Dér vandrer vi i måneder,
halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.

Kort andagt når en luge åbner sig over os
og et svagt lys falder.
Vi ser opad: stjernehimmelen gennem afløbsgitteret.

- Tomas Tranströmer.

de bedste hilsner
Nissen på grisen.
Seneste indlæg
Min ”religion”
af ABC
24/04/2024 11:49
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Kom op på bjerget...
af ABC
23/04/2024 13:13
Tanker - idéer - visioner.
af Hanskrist
23/04/2024 11:55
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Russisk viceminister varetægtsfængslet..
24/04/2024 11:39
Populær plante i danskernes have frarå..
24/04/2024 11:35
På trods af kinesisk spionagesag vil ty..
24/04/2024 11:00
Techkorrespondent: USA frygter, at Kina ..
24/04/2024 10:44
Efter fund af syrebomber i skolegården:..
24/04/2024 10:39
Nyheder fra Religion.dk