|
0
registrerede
707
gæster og
2138
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Att: det sovende 7-tal..;)
Jah, endnu står der mellem os og nytåret aftners musik fra en Amazonas af listende regn, samt den nissede men ædle grandans omkring slotte af drømme – ’tunneller af platoniske drømme’, ville Tranströmer måske ha’ kaldt dem –, og tar’ jeg ikke helt fejl, endnu et par dansende linjer fra bløde såvel som hårdryggede. Tillige er der jo alt det sjove med byturene, der sagtens kan ende på Parnas men slutter hos tandféen med de buskede, p.a. den ”stegte diamant i persillesovs”, men hvad gør vi ikke for stemningens skyld, ligesom vi alene af hensyn til fantasien om hukommelsen glemmer alt om ønskesedler, ja det ku’ da bare mangle…;)
Nå, det smukke mælkehvide lys aftager hastigt, derfor tilbage til denne strålende poet, hvis noble pris for nogen tid siden fik mig til at juble som en stor kælegris:
POSTLUDIUM
Jeg slæber som et vod over verdens bund.
Alt det jeg ikke behøver sætter sig fast.
Træt indignation, glødende resignation.
Bødlerne henter sten, Gud skriver i sandet.
Tavse rum.
Møblerne står flyvefærdige i måneskæret.
Jeg går sagte ind i mig selv
gennem en skov af tomme rustninger.
*
VINTERENS BLIK
Jeg hælder som en stige og når
med ansigtet ind i kirsebærtræernes første sal.
Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol.
De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.
Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra.
Øjeblikket sortner
og sidder som øksens mærke i en stamme.
Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende
uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem.
Tunnellerne. Dér vandrer vi i måneder,
halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.
Kort andagt når en luge åbner sig over os
og et svagt lys falder.
Vi ser opad: stjernehimmelen gennem afløbsgitteret.
- Tomas Tranströmer.
de bedste hilsner
Nissen på grisen.
|
|
|
|
