|
0
registrerede
307
gæster og
236
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Jørgen.
Du stiller Tikka spørgsmålet:
Hvad skal man så bruge religion til, er det så ikke bare en narresut ?
Jo, jeg er enig med dig i, at meget i religionerne er "en åndelig narresut".
Men det er vel naturligt, at vi mennesker har en trang til at forholde os til dét, at verden - og vi - eksisterer, og her tilbyder religionerne (og sekterne) jo så hver deres svar.
Vi må jo så hver især fornemme, hvad af det, der "siger os noget".
For ateisterne er det vel sådan, at deres skepsis fører dem til at forkaste alt religiøst, sådan at der for dem alene bliver den rene rationalistiske materialisme tilbage.
For nok de fleste bliver det nok forældrenes faste og trygge religiøse rammer (på godt og ondt), der fastholdes.
Men så er vi jo nogle, der søger noget troværdigt 
For mig var det mødet med én af den ortodokse kristendoms Kristus-ikoner, der inspirerede mig til at søge.
Jeg fandt meget godt i denne form for kristendom, og hvordan det gik til, ved jeg ikke, men det førte mig til at formode/erkende, at religiøse dogmer er noget, som efterfølgende prædikanter har fundet på - under udbredelsen af den religiøse idé, de har tilsluttet sig.
Det er derfor, jeg er skeptisk overfor alle religioner, men alligevel fornemmer, at hver af dem kan indeholde noget sandt og ægte.
I kristendommen er det for mig den gensidige kærlighed mellem kristendommens Gud og os mennesker - samt inspirationen herfra til at elske, hvad de kalder "din næste", som jo blev noget meget større end jødernes "næste" - og som jeg har en anelse om måske i virkeligheden er hele skaberværket, verden - universet - samt - ikke at forglemme "dig selv".
Det sidste ses jo i den ortodokse kristendoms inspiration til at stræbe efter at blive det fuldkomne menneske - i stedet for at knuges af sorg og anger over det hidtil mislykkede.
I sufismen er det for mig den ekstatiske nærmen sig Gud - f.eks. i dans og poesi - islam's Gud (som de hævder er den samme som kristendommens).
Og i buddhismen er det for mig evnen til - meditativt - at se ind i sig selv (som den ortodokse kristendoms ikoner jo også inspirerer til) samt alt dét, der knytter sig til, hvad de kalder Nirvana.
Så mit svar på dit spørgsmål:
Hvad skal man så bruge religion til -
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
