|
0
registrerede
451
gæster og
137
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Mens kristendommen lader idealerne skinne, opfatter jeg buddhismen som meget praktisk ... som nogle værktøjer til at få den uselviske kærlighed til at "fungere" i ens liv.
Det kan jeg nok ikke være uenig med dig i - om end kristen mystik - f.eks. den ortodokse kristendoms theosis - vel ikke alene handler om "idealer", men også om en indre selvudvikling, hvilket jo også gælder hvad buddhismens "værktøjer" er tiltænkt at bruges til.
Når du nævner urevangeliet. sætter det tanker i gang i mig.
Dels er det åbenbart et falsum, som påstået her:Hvad læseren nok bør vide er, at urevangeliet bestemt ikke hører til kristenhedens ældste tekster. Det er et falsum fabrikeret af en spirituelt engageret præst, G.J. Ouseley, i slutningen af det 19. århundrede. Han hævdede at have fundet det som manuskript i et tibetansk kloster, og at det udgjorde det oprindelige forlæg for de fire kanoniserede evangelier.
Og når vi nu er ved Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet, hvorom det oplyses:
Evangeliet har traditionelt været tilskrevet en person ved navn Matthæus (Irenæus og Papias, ifølge Eusebius af Cæsarea). Evangeliet får overskriften (græsk kata maththaion = efter Matthæus), som stammer tidligst fra ca 110 e.Kr, og måske så sent som år 150.
Indtil oplysningstiden var det almindeligt antaget, at Matthæusevangeliet i det store og hele var skrevet af et øjenvidne. Dette er dog usandsynlig, blandt andet fordi evangeliet er afhængig af Markusevangeliet. Derfor er tanken om forfatteren som øjenvidne med få undtagelser opgivet af bibelforskerne.
Hvor pålidelig er den da?
Hvor meget afviger den da fra det oprindelige - fra sandheden - fra det (formodet) guddommelige?
(Fristelser af mange slags hos indflydelsesrige mennesker til ændringer i teksterne har der jo været rigelig af)
Endelig, til dit spørgsmål:
Har du prøvet at meditere?
Ja - det benytter jeg af og til - og jeg fornemmer at erfaringerne bliver siddende i mig 
Oprindeligt stødte jeg på det - i forbindelse med psykoterapi af barndomstraumer - som chakra-meditation - Jes Bertelsen: Hjertet omgivet af det nære (Hals og Solar plexus, ens karakter (Pineal og Hara) og endelig Himlen og Jorden (Krone og Rod).
For mig giver det især mere harmoni i sindet
Men når mine tanker "går i stå" foran "min" Kristus Ikon - allerhelst den originale i en meget lille kirke i et forladt kloster på en mindre bjergtop på en græsk ø - så skete der i hvert fald noget indeni mig - noget som stadig kan ske, og som jeg ikke for alt i verden vil undvære - (uforklarlig) altomfattende kærlighed 
M.v.h. Arne
|
|
|
|
