|
0
registrerede
1048
gæster og
2319
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Her Jim Morrisons requiem, oden til Brian Jones som døde to år før han selv skulle findes liggende i et parisisk badekar, som en tilbagevenden til fostertilstandens urmusik, på vej til møde med muserne på signaltrommens allersidste beat…
Digtet her ligger i samlingen ”Wilderness, the lost writings of Jim Morrison”, som er en mosaik af fine prosadigte, arbejdet der dannede grund for en inciterende musik der stadig fylder mange af os med beundring. I alt 7 frydefulde albums, 1600 sider med lyrik/digte, anekdoter, historier, essays og manuskripter, blev det til.
I prologen ridses enkelte forhold op i et forklarende lys. Selv ville jeg sikkert have nydt også at kunne snage lidt i tankerne fra hans tidligere notesbøger (fra High School/College-tiden), men det var nok meget smart tænkt, netop at overlade det til folk selv at åbne dørene gennem poesien, hans værktøj – forholdt vi os alle mere konsekvent til selve arbejdet nogen efterlader sig, ville denne fjollede idoldyrkelse der årligt konsumerer så mange sind, muligvis ha’ været betydeligt mindre, hvortil kommer at tusinder af politikere og journalister nok måtte finde sig et andet arbejde, Donald & Daisy ingen undtagelse! Det er i al fald fuldt forståeligt at så mange kaster sig i døden fra berømmelsens tinde.
Vidunderligt er det at vandre i Wilderness’ tankeslotte, hans egne delt med os:
Ode to LA
while thinking of
Brian Jones, Deceased
I’m a resident of a city
They’ve just picked me to play
The Prince of Denmark
Poor Ophelia
All those ghosts he never saw
Floating to doom
On an iron candle
Come back, brave warrior
Do the dive
On another channel
Hot buttered pool
Where’s Marrakesh
Under the falls
the wild storm
where savages fell out
in late afternoon
monsters of rhythm
You’ve left your
Nothing
to compete w/
Silence
I hope you went out
Smiling
Like a child
Into the cool remnant
of a dream
The angel man
w/Serpents competing
for his palms
& fingers
Finally Claimed
This benevolent
Soul
Ophelia
Leaves, sodden
in silk
Chlorine
dream
mad stifled
Witness
The diving board, the plunge
The pool
You were a fighter
a damask musky muse
You were the bleached
Sun
for TV afternoon
horned-toads
maverick of e yellow spot
Look now to where it’s got
You
in meat heaven
w/the cannibals
& jews
The gardener
Found
The body, rampant, Floating
Lucky Stiff
What is this green pale stuff
You’ve made of
Poke holes to the goddess
Skin
Will he Stink
Carried heavenward
Thru the halls
of music
No chance.
Requiem for a heavy
That smile
That porky satyr’s
leer
has leaped upward
into the loam.
- Jim Morrison.
Mvh
Simon
|
|
|
|
