|
0
registrerede
450
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
62 dage ... jaaaa, jubler barnet og hopper allerede, sådan lidt på forhånd i de mange regnpytter :))
REGNTID
Der går stjerner i em som en regn under nat,
hvor vindene venter i vest.
og bølger går blidt mod bromolens kant,
men længes mod stormens fest.
Det lurer og leger og lokker til blæst
med skum om en sort hests hov, -
og mågerne skriger til den der går næst
om bytte og blod og om rov.
Og tankerne hidses i anet ring,
mens kroppen spændes i buer af sort:
jeg venter, at morgen skal komme med ting,
som styrkende slår mod min port.
Jeg venter en havstorm, stærk og strid,
som fejer en fest om mit hus – -
men hesten står tøjlet, stille og hvid
uden vildsind og vindes sus.
Sådan skrev hun i sit allerførste publicerede digt. Hun var 20 år, og hun hed Inger Christensen
Ja, for nu er vi nemlig nået til den sjette kalenderlåge, der indeholder noget både flagrende, farverigt og fantastisk.
6) Sommerfugledalen
De stiger op, planetens sommerfugle
som farvestøv fra jordens varme krop,
zinnober, okker, guld og fosforgule,
en sværm af kemisk grundstof løftet op.
Er dette vingeflimmer kun en stime
af lyspartikler i et indbildt syn?
Er dette min barndoms drømte sommertime
splintret som i tidsforskudte lyn?
Nej, det er lysets engel, som kan male
sig selv som sort Apollo mnemosyne,
som ildfugl, poppelfugl og svalehale.
Jeg ser dem med min slørede fornuft
som lette fjer i varmedisens dyne
i Brajčinodalens middagshede luft.
Aldrig har jeg læst noget så smukt, og jeg kan læse den lille violette bog om og om igen. Jeg vidste jo egentlig godt, at Inger Christensen var til. Hende havde jeg lært at kende via Pia Raugs musik og sang på pladen "Det". Og alligevel var det først, da jeg ved et tilfælde fandt den lille violette i en oprydningskasse i en boghandel, at en prås gik op for mig i forhold til hendes lethed og dybde.
F A N T A S T I S K var det :)) og her også et fra Det
Her ser de lette skyer
Jeg ser den lette sol
Jeg ser hvor let de tegner
Et endeløst forløb
Som om de føler tillid
Til mig der står på jorden
Som om de ved at jeg
Er deres ord.
Sommerfuglelette aftenhilsner
RoseMarie
|
|
|
|
