|
0
registrerede
22
gæster og
129
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
SYBARITEN
Den Bi, som alene vil slikke Honning,
er ikke i Kridthus, hos Biernes Dronning.
Den Bi, som kun kysser de søde Blomster,
blir fjernet, naar Kuben har Sammenkomster.
Den lader de andre om Slæbet og Svien
og taaler ej Lugten af Arbejdsbien.
Den blir sit Pund, som den ikke forrenter,
til Spot hos de andre smaa Voks-Producenter.
Den følger sit sikre Organ, som er Næsen,
med renlig Sans for det rene Væsen
og finder Timerne solforgyldte,
hvor Bærrene svulme og Konerne sylte.
Mon denne Slikmund, forfulgt og bandet!
den hører dog til Eliten i Landet –
kender hvert Straa paa den hjemlige Ager,
som Løvetandsridder og Smørblomst-Smager.
Den kunde tjene Guld, den Dosmer,
paa Blomsterverdens Mikrokosmer.
Men den er kostbar, som kunde den lugte,
at der er en Dronning, den skal befrugte.
Den opdager Stierne – gør Sybariten!
Og Arbejdsbierne tager Profiten.
*
EFTERAARET
Som Stormfulde over det mejede Agerland Timerne flyr,
og Solen fører sin Dagfragt tungt gennem susende Skyer.
Det tykner med regnvaade Nætter efter hver solbleg Dag,
og endt er de tætvoxte Markers frodige Aftenbehag.
Og aabner jeg Døren i Gavlen, naar Skumringen lægger
sig sval,
da staar du med klaprende Tænder og hyller dig tæt i dit
Sjal.
Ud over Stubmarkernes Muldjord vender du Blikket saa
trist,
min Skat, min veninde, som skulde du søge et Haab, vi
har mist’.
Mindes du Foraarets Aftner, naar Solen som smæltende
Guld
svandt fra en hedblaa Himmel af trilrende Lærker fuld,
mens hvidgrønne Rugax lyste og blaat blev Frugthavens
Løv,
og i Solstrimen hvirvled sig Skarer af Myg, som
skinnende Støv.
Men siden saa har vi hadet den lyse Sommer bort.
Og nu skal vi skilles i Fred for at skilles ved Mén og
Tort.
Men bleg og skælvende vender mod Mulden du Blikket
saa brudt
og brydes endnu med en Lykke, som aldrig skal blive
fortrudt.
- Sophus Claussen.
mvh
Simon
|
|
|
|
