|
0
registrerede
42
gæster og
386
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Tiden stønner med kulturer humpende efter sig, et greb i luften og æblet ligger trygt i hånden der snart tørrer sig, man er på rejse i støvet og ikke mange viser dette bedre end Virginia Woolf:
»Men der var ingen tvivl om at det var noget stort der sad derinde (i vognen), en storhed der passerede skjult forbi inden for rækkevidde af den pøbels hænder der for første og sidste gang befandt sig så nær ved Englands majestæt, det evige symbol på statsmagten, som ivrige arkæologer skulle identificere i udgravningerne af den tids ruiner, når London ikke var andet end en vej tilgroet med ukrudt, og når dem der gik i byens gader den onsdag morgen næppe var andet end en bunke knogler med en og anden vielsesring, blandet med deres eget støv og plomberne fra utallige hullede tænder.«
Man ka’ selvfølgelig gøre et stort nummer ud af at mystificere sig selv i en indifferent verdens støvede knogler der ligeglade danser i luften omkring én, eller begrave øjne i stjernetåger for bare at fastholde dette ene indtagende øjeblik, men ikke mange gør det bedre end en William Faulkner, Virginia Woolf eller Gabriel Garcia Marquez, hvor ens øjne rejser i nogens blikke. Man er fryden selv, og kaffen blir kold under sommerbyger der rejser på efterårsvinden.
mvh
Simon
|
|
|
|
