|
1
registreret Arne Thomsen
472
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Med humøret på Storm...
|
Morn’ RM..
Den morgentrætte glæde vil udover sin kaffe med en røg og små fine huiiit på den grønne gren, sikkert sætte pris på et mojn fra Højholt, han ville ligefrem ha’ gjort et nummer ud af at kalde det for Praksis – desuden skinner solen allerede på tusinder af flerfarvede cykeltoppe i strækbukser (sprælske pyjamas’er?), der gir forhjul et baghjul med solbriller på, kækt skal det være, så…
MORGEN
Fra gensyn med de talløse spindelvæv
augustduggen kalder frem ved man de fint
vibrerer: Når en vind rører sig ser man dem
dryppe rundt om i græsset vandrette
og tomme spændt ud som under små faldende.
TRÆF
1115 slag på tasken og hvis byen så væltede
står den nu her igen og blinker med friske lys
og en håndgribelig vrimmel der myldrer fra forskel
til forskel: Alle følges til dørs! Blinde
bærer vi farverne ud af byen. Ånd peger!
Personen i gang
Især steder i huset hvor en hånd hver dag sættes
skinner mørkt og med lød, den lød ting får langsomt
greb kun gentagen brug gør synlige: Første gang er
ingen gang for et håndtag men tilfældet danner skik
og praksis, en sød orden: Ingen gang er væsentlig
eller bidrag af betydning, kun tilbagevenden brug
ligesom også mange tærskler i huset er slidt godt ned
og ikke kun af mig. Sådanne steder tilføjer et liv
mønstre det dårligt nok ved af og først sent ænser!
Tid, lang tid kalder dem frem uden videre, efterhånden
som tærsklerne bliver lavere og lavere og lavere.
Personen i udbrud
Set fra mine øjne er morgenen skam klar nok
solsorten sidder med sit gule næb løftet
lidt tidligt måske så krav på vind har man
ikke endnu til trods for at stilhedens sum
gør mig mere påfaldende end jeg og naturen
er vilde med, men enfin; Jeg affinder mig!
Flerfarvet sommerfugl brudt ud af aldrende puppe!
- Per Højholt, Praksis 11: Lynskud, 1995.
Nu ku’ man jo godt affinde sig med det, men her et sidste suk fra vemodets kyst:
HUNDREDE KILOMETER
Grene i tæt,. blaa Luft. En svag Fuglelyd,
spirende ud over Himlene. Savklingens lyd,
brummende under den søde Lugt af Brænde,
og Lyngen, der virrer mod havet uden Ende …
Ind over Huden blæser det unge Vejr.
Stoffernes Farver sitrer i Solfigurer
under de lukkede Laag. Og bag Solskinsmure
løber Børnenes Stemmer med hvide Skær – –
De fjerne Motorer, et Øjebliks Stilhed gi’r frem,
gaar dæmpet og frodigt i Baade, som vender Hjem.
Halvøer blaaner. langt, og i Lys begravet.
Og pludselig synger en Lærke over Havet.
Hundrede Kilometer fra København
falmer en Blyant over en haard, hvid Blok.
Bare at nævne Tingene ved Navn
blev i et Øjeblik til Glæde nok.
Den rolige Registrering af dette her:
Børnenes Raab, Lyngen, og Havets Skær.
Det som et skraanende Sollys tilfældigt fandt.
Dette, som ogsaa er sandt.
NÆR
Pludselig gik der et Efteraar
gennem den hvidlige Foraarsdag.
Bladende vendte sig susende om,
Fliserne mørknede som et Slag.
Endnu stod Solen i vores Hud,
Kulden var bare en Ting, vi saa:
Løvet, der hældede blegt og mørkt,
Skygge, som Fødderne traadte paa.
Brat gik en Kulde i Pladsens Trær,
væltede frem med en lydløs Støj.
Mørke flød koldt som et Aandedrag
henover Foraarets lyse Tøj –
Pludselig mærkede jeg dig her,
du, der tilfældigvis var gaaet med,
pludselig mærkede jeg det ske,
uden at tale, uden at se.
– Morten Nielsen, Digte, 1967.
Morgenhilsner fra
Nissen – der hermed konstaterer, at der nu kun er 102 dage til nissegrød & julelys i øjnene!
P.s.: Ja det er vældig hyggeligt med sådan en lille spadsurtæer mellem Storms & Alstrups gamle fæstninger, og slottet på Asgårdsvej står der sgu’ endnu, man får næsten lyst til at inspicere herligheden indefra, dog ska’ man nok ikke regne med at husets ”nye” mutter serverer stormkaffe til tropperne. Han selv ligger som en anden humoristisk ubåd lige om hjørnet med tæer og pibe ret i vejret, og jeg vil næsten tro, at hele familien Rode også ligger der, det ku da bare mangle! Museet nupper man så i højt humør bagefter, dér ka’ man sagtens tilbringe en times tid eller mere, og kommer siden hjem med barometeret på Storm. Det ka’ kun anbefales ;)
Frederiksberg Kirke er i øvrigt ret hyggelig juleaftensdag, hvor museet jo har lukket, det havde ellers været en fornem cocktail. Vi må ha' noget mere Storm mellem linjerne her, der nu er kravlet helt på 200 sider, jamen det er jo blevet en hel poesibog..;)
|
|
|
|
