|
0
registrerede
636
gæster og
435
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
I tider som disse, og mindelser og tider der var…
Atillas Hest
Atilla rider langs Jyllands kyst
og hærger i Jyllands skov,
og hesten viser sin store lyst
og slår med sin tunge hov.
Atilla rider Danmark ned
og æder af korn og hø,
og se, hvor den onde rytter red,
må græsset og landet dø.
- Leck Fischer.
*
Med tømmer i sindelaget…
Consummatum est
Birken lo med alle birkes lyse, lette latter,
suged’ solens lysblink, rejste sig på tæerne
og kastede et fingerkys til himlens gode gud,
den dag graner brød igennem graners vagt
ved grå rabatter,
jog sin ketcher gennem tågen, pilled’ mørket
ned af træerne
og viste hele skoven, at en bøg var sprunget ud.
Å-h! sa’ fire popler, og et egetræ sagde næ-h!
Og bøgetræets egern, som kom hjem fra pigens træ,
fo’r forvildet rundt i skoven for at finde sit logi.
Men bøgen stod og nikkede med tusind spæde stilke,
og nye knopper bristede i brus af dunet silke;
for våren lå og lynede, og knopper lå og længtes,
og inden i hvert et hylster lå undere og trængtes,
til ly og længsel gnistrede,
så brune pupper sprængtes,
mens alle vårens guder galoperede frobi.
- Nis Petersen.
Samt fyrige poeters stormfulde tanker…
Opstandelsens under
Jorden har Svaner, Valmuer står i Brand.
Skibe besynger Havet i Aalborg Havn.
Skygger, der vandrer over usynligt Land,
strejfer min HÃ¥nd, standser, og hvisker mit Navn.
Blomster blir Frugt. Jorden skal høste dem hjem.
Vidt skal de blomstre igen i en Midsommerstorm.
Dybet i Verden stiger og bruser frem,
møder mig her, gløder, og finder en Form.
Blomster blir Frugt. Frugten er stille og graa –
Døden står stum i min Haand, og i Saft og Blod:
Dybt i det Træ, Øjnene hviler paa;
under den lyse Knitren af Grus for min Fod.
Vent paa mig nu, du der er mørk og lys –
menneskefødte Bærer af Fryd og Smerte.
Verden var død. Skøn står den op paany
ved Tingenes blide Forløsningsleg i dit Hjerte.
Underet sker – og du er en Fe som tryller
med alting omkring mig – og gir det din
dybere Glød.
Se, jeg har Skibe, se jeg har Blomster og Storme,
Himle og tøvende Skygger. Et Liv og en Død.
*
Øjeblik
Vilde Roser i Dagregn!
Og Toget er standset,
med Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.
Lykkeligt stort og ligetil blir Livet –
Draabe der rammer Draabe,
Regn over Regn.
Sekunderne lukker sig op
for en lang Erindring:
Veje i Hederne, Pigestemmer og Havet.
Jeg smager dem paa min Mund,
de forsvundne Somre …
Kølige, regnfulde Lykke, et Kys af Aar –
Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer.
Med eet er der stille …
Vilde Roser i Dagregn,
Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.
- Morten Nielsen.
mvh & god weekend
Simon
|
|
|
|
