|
0
registrerede
49
gæster og
188
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Aftning og skumringstime på terrassen, her lige efter ½ time i godt selskab med Søren Ryge :))
Og nu lidt mere fra ham Stinissen :))
OM INSPIRATION
Der er to slags dage, de hvor virkeligheden selv kommer med sine krav på nærvær, og de som føles tomme hvis ikke jeg udover avisen får læst et digt, en novelle, et kapitel, et essay, en akt eller helst et hélt skuespil. Værker skrevet for scenen har i mange år været min foretrukne læsning. Men der er perioder hvor også faglitteratur, en bestemt bog man tilfældigt får i hænde eller én man føler man må læse for at øge sin viden, fængsler mig i den grad at jeg ikke slipper den før den er læst til ende og flere gange de for mig vanskeligst tilgængelige afsnit.
For øvrigt husker jeg næsten alt hvad jeg har læst (det kan man vist desværre ikke blive ved med) men mangler talent for at gengive det, navnlig hvis det drejer sig om håndværk, mekanik, økonomi, psykologi, filosofi eller for den sags skyld analyser og tolkninger af skønlitteratur, billedkunst, musik og dans. Jeg er ikke udstyret med absolut gehør og erstatter undertiden i erindringen ord og toner med andre. Til gengæld kan jeg ret hurtigt, hvis den pågældende bog er indenfor rækkevidde, finde frem til de steder der optog mig mest og læse for eventuelt interesserede hvad den-og-den har skrevet om det-og-det.
Fjernsynet har jeg kun lidt glæde af og mindre og mindre efterhånden som alt i det fremføres som var det et show. Jeg lytter hellere til radioen og kan som regel se de ansigter for mig, som taler eller synger. Men film og dokumentarprogrammer ser jeg gerne, skønt de sjældent er en direkte inspiration. Hvad inspiration end er for noget, så kommer den i glimt, og jeg slukker for apparaterne og lukker bogen. Nu er det min tur.
Blandt de bøger der har sat mig i gang med selv at skrive vil jeg fremhæve dem jeg for længe siden læste højt for mine børn og dem jeg nu læser for mine børnebørn. I dem hører jeg begyndelserne, den første sang nogen sang for en anden.
***
Ud og ind fletter sig trådene.
I er ikke én, I er hverandre,
synger væven,
og det mørke tæppe
begynder at lyse. I lyset: et ansigt,
hænder, de vandrende fødder,
blyanten på papiret, bolden i luften,
brødet, druerne, blomsterne.
Hvileløst
synger væven: Verden, bliv til.
Erik Stinus
Hyggelige hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
