|
0
registrerede
636
gæster og
435
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Lad os gå ind i tapetet sammen med Aarestrup, som vi nu engang gør os til en del af de strukturer vi bevæger os i; få lidt støv på de pænt opsmøgede ærmer, ryge en smøg og gå glemslen i møde:
Man har Sagn om Borgtapeter
Man har sagn om Borgtapeter,
Hundredaarige, på hvilke
De afblegede Figurer,
Syede Sting på Sting af Silke,
Faae et sælsomt Liv om Natten,
Stige ned og, som det gamle
Herskabs fordums Tider, sig i
Maaneskinskabinettet samle.
I de bløde Lænestole
Damerne med Atlasslæbet
Blændende sig atter kaste,
Munden smiler rosenlæbet.
Ridderne, som paa Tapetet
Knapt om Dagen er at mærke,
Læne sig paa Stoleryggen,
Brune, skjæggede og stærke.
Gjennem Buevinduet glimre
De forgyldte Instrumenter;
Hvide Skyggehænder jage
Over støvede Tangenter.
Klang fra de forsvundne Tider,
O vidunderligt at høre!
Gammeldags Galanterier
Hviskes i et yndigt Øre.
Næsten kunde man misunde
Dette Skyggeliv, hvis ikke –
See! hun blegner bag sin Vifte,
Angst for Morgenrødens Blikke.
Selv den tappre Ridder gyser,
Smutter, som den hele Vrimmel,
Ind i Muren, i Tapetet:
Dagen seer kun Støv og Skimmel.
Saadan gaaer det ogsaa Venskabs
Stille Tegn og Billedværker,
De forsvundne Sympathiers
Efterlade Mindesmærker.
Glemsel, som et Møl, dem gnaver,
Tiden slukker deres Farve;
Kun Erindringsnatten bringer
Flygtigt Liv i deres Larve.
Og, som hist i Borgen, stige
Falmede Figurer, flade
Tegninger i Mindets Time
Udfra disse hvide Blade,
Færdes som i svundne Tider,
Sladdre sammen, gjør sig lystig,
Selv ved Hanegalet rækker
Man hinanden Haanden trøstig,
Sukker tit: a rivederla!
Og, som jeg i Aften, smutter
I Tapetet – ak, idet jeg
Verset her paa Bladet slutter.
mvh
Simon
|
|
|
|
