|
0
registrerede
155
gæster og
127
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'aften i nydningen :))
... og med fuldmånen som lyset i de længe ventede mørke augustnætter. At se og opleve sådan en skumring og aften kan kun være lige netop dét og den glæde, Benny hentyder til ...
Af og til kan man fyldes af glæde
på en måde der er helt utidssvarende.
Hvis man røver omfanget af den
ville det virke stødende
som om man var glædesblotter
man risikerede at blive pålignet
en særlig forlystelsesskat
eller i bedste fald slippe med en advarsel
Lad det ikke ske igen
og aldrig i andres påsyn.
Det kan skyldes synet af en blomst i vejkanten
en pludselig indsigt i dens fuldkommenhed
den står der og er blomst på en genial måde
som om det var det naturligste i verden
hvad det naturligvis også er
men man ville næppe slippe godt fra at fortælle det til andre.
Se engang hvor den blomst den er
den blomsteste blomst i miles omkreds
blomst helt ud i bladspidserne
ikke ét overflødigt blad
det er virkelig professionelt arbejde
alt i den
rod
stængel
kronblade
støvdrager
udfylder indefra dens blomsthed
til dens yderste grænse
MEN
og her kommer vi til det geniale
den overskrider endog denne grænse
i kraft af sin vellugt
i kraft af sin skønhed
som når mange meter væk
se selv
lugt selv
glæd jer selv.
Folk ville stirre rystet på en
eller med pegefingeren foretage
en drejende bevægelse ud for tindingen.
Eller når det går op for én hvilket mirakel
det egentlig er at man er samtidig med sin elskede
menneskeheden har jo millioner år på bagen
sammenlagt er det store tal vi taler om
og naturligvis har mange af dem mødt hinanden
en eller flere gange
men prøv så at regne ud hvor mange mennesker
der gennem tiderne aldrig har mødt hinanden.
Hvis de alligevel fik chancen
mødtes i samme århundrede
på samme sted
ville mange af dem ikke have
noget at sige til hinanden
ville sidde forlegne
trille tommelfingre
og skotte ud ad vinduet
hvordan mon vejret blir i morgen
og ønske sig langt væk
hvad de jo heldigvis også var i virkeligheden.
Men ud af denne ufattelige mængde mennesker
som dels aldrig mødte hinanden
dels ikke ville have fået noget ud af det
var min kone og jeg så usandsynligt heldige
at det netop var os to der mødtes synkront på samme sted
og tilmed straks havde så meget at sige hinanden
at vi sagtens kunne bruge et par liv til
men det er nok at tage munden for fuld.
Hvis ikke det er et mirakel
men prøv at forklare sådan noget til andre
de vil straks komme med særdeles ledende spørgsmål
vedrørende ens drikkevaner
så jeg går lidt stille med det og håber det kan blive mellem os.
Benny Andersen
Ja, så ér det sagt. Helt og ikke halvt. Helhjertet er glæden, når den helhjertet udtales, vises og gives væk, for så at bliver taget imod med åbne menneskearme til et åbentstående menneskehjerte... åh ja, åh ja, åh ja... som han selv siger det :)))
Fuldmånen lyser på himlen, mens jeg sender
hilsner her fra det jordiske
RoseMarie
|
|
|
|
