|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej i regnen, RM..
Ja, det er en meget fin sang, den dér. Jeg blir sgu altid så rørt over de to nisser, der ikke så sjældent ligger sammen på trilleren og spyr ganske nødvendige stemningsbilleder ud i æteren her, bl.a. hymnerne og ukrudtet der jo ikke må forgå – de har da mig bekendt endnu ikke optrådt sammen i et Rygeprogram, hvilket da igrunden er lidt underligt?
Det glæder mig meget at ku’ medvirke lidt til nogle af humørstregerne i livets ansigt, den slags hører trods alt til nogle af de smukkeste bekendelser vi ka skabe, da særlig i en tid hvor man får røde irriterende prikker af hvepse, man ligner jo snart en lille Nikolaj – det undrer mig stadig at de sådan ka vimse i dette vejr uden små regnfrakker på, men sørme om ikke de vimser i arrigskab og med livets lyst!
Imellem bygerne stiger solen jo trods alt op over det hele, og står så dér på himlen og ligner en hel fødselsdag. Man må væbne sig med lidt tålmodighed, før eller siden blir man nok tør bag ørerne. Ja det lyder jo næsten som et livets motto – tålmodigheden, ikke sandt…;)
Hør bare Heaney:
Køligheden fra lagner der lige var kommet af snoren
fik mig til at tro at fugten stadig måtte være der
men da jeg tog mine hjørner af linnedet
og trak mod hende, først lige ned langs sømmen
og så diagonalt, smækkede og rystede
stoffet som et sejl i tværvind,
lød der et udtørret, bølgende smæld.
Så strakte vi og foldede og endte hånd i hånd
en brøkdel af sekundet som var intet sket
og intet var som ikke altid havde været der
i forvejen, dag for dag, helt ligetil
hvor vi igen kom hinanden nær ved at holde fast
i træk hvor jeg var x og hun var o
indskrevne i lagner hun syede af sprættede melsække.
- Seamus Heaney
Ak ja, livet går sin gang i Lidenlund, og nu skinner solen (som sagt) igen, fra hvilken jeg vil ønske dig en fortsat god sommerdag…
Simon
|
|
|
|
