|
0
registrerede
31
gæster og
437
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Ikke kun Benny, men også du gi'r mig smilerynker, og det er ikke helt dårligt at få synlige spor af den lattermilde humor og munterhed :)))
... og forårssolen, som Benny også hilser så hjerteligt velkommen. Ja, den kan såmænd skinne til og i os hele året, forår, sommer, efterår og vinter.
Mildt, lattermildt og gavmildt ...
Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!
Lad kun falde, hvad der knap kan stå ...
Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde,
hver gang skatten gir sig til at flå
mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde
Jeg blir tom i hjernen,
træt og tung i sjæl og krop,
men når forårssolen skinner
står jeg op!
Og jeg fægter med min sparekniv.
Men den skraber bare hult i sparegrisen.
Der er ikke meget tegn på liv.
Selv i vinter var der dog en ko på isen.
Jeg har længe næret en
istap ved min barm,
men når forårssolen skinner,
blir jeg varm!
Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger rædsomt til forstærkning!
Snart skal jeg og mine sidste
tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
blir jeg glad!
Endnu bedre bli'r ordene dog her i sang og toner i den Poulske mund 
https://www.youtube.com/watch?v=DAb4SmiBr6A
Forårshilsner
RoseMarie
|
|
|
|
