|
1
registreret
(1 usynlig),
488
gæster og
2280
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Jah, ind imellem må vi jo ha’ lidt Andersen på huden, bare gnide ham udover sig, i dette store alarmerende forkælede smil; jeg vil gå så vidt at mene at han må være en alvorlig trussel for markedet af rynkecremer, man er jo reduceret til bare denne ene store smilerynke…
Nogen vil muligvis rynke lidt på næsen, andre igen vil måske ligefrem beholde deres rynker, for det har trods alt taget mange år at bjerge dem alle ind. Slet ikke noget dårligt argument, ja Højholt ville nok ligefrem ha’ sagt: nej, ved du nu hvad, jeg vil sgu’ da ikke sidde på min bænk med det halve af Andersen udover det hele, mine ansigtstræk ska’ sgu’da ikke poleres for karakter, nu må du fa’me gi’ dig!
Så jeg er tilbøjelig til at overlade synspunkterne helt til temperamentet, bare en fascinerende tanke…
Jac sagde fx:
Jeg vil nynne med din ungdom
hvis du vil lytte til min alder,
jeg glædes over din stramme kjole
og du går let hen over mine digte,
sådan kan vi måske finde sammen
og glemme alle episoder om hård hud,
linien i os er jo helt klar nok
men der er også en jalousi i klemme,
ikke en jalousi vi kæmper om
men en vi kan såre så uendeligt med,
så vi må finde fuldstændig sammen
så skåret forbliver en trussel,
hvad med en tekst vi blander
vi kunne gøre det ind over kongens have,
vi vælger hver sit yderste hjørne
og ser hvordan byen tager imod,
så hvis du rækker mig hånden
giver vi byragnarokket et kæmpe puds,
du vælger først et indretningsvindu
og peger ting ud der er forvirrende,
det bliver et helt lyst rum du indtager
og kun et tæppe skærer i øjnene,
det er det enkelte du vil se
og det er det enkle der lyser i dine øjne,
jeg vælger med min alder i ryggen
og inviterer dig lige lukt ind i menuen,
det bliver dyreryg
- F.P. Jac, Forårsgave til mine rødder, 1983.
Han fik med tiden næse for aldersstregerne, de behøver skam ikke være en streg i regningen, og alligevel er det så moderne at ligne en livløs pudret barnerøv, det er da ufatteligt. Næh, må vi få noget liv, sådan udover det hele, så nøjes vi med at læse Andersen med stort smil ;)
Bedste sommerhilsner
Simon
|
|
|
|
