|
1
registreret
(1 usynlig),
651
gæster og
1569
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Digtet herunder ka’ høres på Sebastians vidunderlige album Tiderne Skifter (1979) m. Anne Linnet/Lis Sørensen som kor – måske noget af det smukkeste på skiven, der er fyldt med Bertolt Brechts pragtfulde digte, der også betog vores generation og var en del af pensum i tysk:
Om verdens venlighed
1.
Små og nøgne kom I alle ind
I en verden kold og fuld af vind
Intet dække skærmed jeres krop
Da en kvinde kom og tog jer op.
2.
Ingen banded over jeres start
Ingen holdt med hestevogn parat.
I var ukendt i et ukendt land
Da en mand engang tog jeres hånd.
3.
Fra en verden kold og fuld af vind
Går I alle bort med skurvet skind.
Glad for verden, uden store ord
Når man rækker jer en håndfuld jord.
*
Brecht forstod til fulde hvorledes menneskelig nød og elendighed behandles af samfundets medierobotter – intet er forandret:
Teaterkommunisten
Med en hyacint i knaphullet
Fornemmer ynglingen
På Kurfürstendamm
Verdens tomhed.
På toilettet
Forekommer det han indlysende: han
Skider i et hul.
Udmattet af sin fars
Arbejde
Besmitter han kafeerne
Bag aviserne
Smiler han farligt.
Det er ham der skal træde
Denne verden i stykker som
En lille kokasse.
For 3000 mark om måneden
Er han villig til
Al iscenesætte massernes nød
For 100 mark om dagen
Viser han
Verdens uretfærdighed.
*
De elskende
Se høstens tranar i en mægtig kile!
De skyer der følger dem som deres kygge
Flygted med dem i samme nu de iled
Imod et nyt liv og lod dette ligge.
I samme fart og højde ses de hvile,
Side og side svæver adskilt begge.
Må sky og trane med hinanden dele
Den smukke himmel de så kort beflyver,
Må ingen af dem tøve eller skele
Til andet end hvordan den anden duver
I vinden begge føler, begge hører
Som ligger hos hinanden mens de svæver;
Til intet kan da vinden begge føre
Forblir de blot sig selv og overlever
Så længe kan dem intet ondt berøre
Kan de fordrives fra hvert sted hvor
sneen driver
Hvor skyller truer eller bøsser knalder.
Bort under sol og månes lige lyse skiver
Flyr de, hensunket i hinandens kalden.
Hvorhen, I? Intetsteds, Og væk fra hvem?
Fra alle.
:/: Det er de elskende :/:
I spør hvor længe de har været sammen?
I kort tid. Og snart skilles deres veje?
Vid:
Kærlighed bærer elskende en tid.
- Bertolt Brecht, fra samlingen Digte.
Eftersom en fortumlet hveps igår satte sin sabel i mit ene lår, et lår der var nær ved at kvæle dens frihed i det fælles duftrum med søde mirabellatræer, men at låret hurtigt forstod en så skarpsindig hentydning fra det bevingede tigerdyr:
Insektvinge
Morgenen balancerer på et duftspor
af parfume plantet i luften.
En insektvinge slår mellem husene,
spreder duften af dråben,
dypper luften, fylder byens rum
en travl og tidlig morgen, duften
stiger trinløst i styrke, navigerer
med blodets forventning
mod næser, binder
uden remme, lænker, reb,
gnider næseborene,
får tanker til at krakelere,
splintrer morgenen, duftsekunder
sætter vildspor langt ind i dagen.
- Pia Tafdrup, Lugten Af Sne.
mvh
Nissen
|
|
|
|
