annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 6830325
Et andet syn 1409890
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 1360274
Jesu ord 1015520
Spirituel omsorg 880947
Galleri
HansKrist Tigerens Rede :) Have
Hvem er online?
0 registrerede 60 gæster og 22 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet

Lidt tidligt fra den senest frafaldne, der bestandigt drypper:

En regn

himlens kolossalfysik/vandafstande i mindsken/et dråbefor
dråbelofter blafrende i gennemtræk/skraveret vandfolie

mellem regndråber indbyrdes er der helt stille på vejen ned
de indbyrdes afstande mellem dråberne ændres en smule på vejen ned

de første dråber betragtet nedefra en nålepude

jorden dækkes af regnmøl
(regnmøl dækker jorden)

- Per Højholt.

*

Guddommelig musik fra den himmelske pianist:

Thelonious Monk
Five Spot Café, New York

Efter indledningschoret
lukkede hans hænder sig
og trak sig tilbage fra flyglet.

Nu kørte de andre frem.
Chorene rasler forbi ham
(Johnny Griffin alene otte chor)
til alle sider blottes skinner
der brutalt stregede hinanden over
eller gled sultent sammen.

Midt i det sad han
distanceret
tilbagelagt
fortrængt
et barn
optaget af ingenting i tobakstågen
tolv chor igennem uden at se på de andre,
uden at gøre forsøg på at råbe dem op.
De var for langt ude,
ude af sig selv og ude af hinanden,
kendte ham ikke mere,
målte ikke ud fra ham mere,
kendte ikke ørerne der vendtes mod dem,
smil der for længe hade været holdt nede
og nu var brudt frem på siden af hoderne,
blinde smil der ikke aner hvem de smiler til
da han pludselig er der,
ingen ser springet
som et klip i en film,
lokomotivet foran,
det er ham der har trukket læsset hele tiden
going west
med læsset af stakåndede bohemer
profetiske postkortmalere
indadvendte danserinder
overbelastede øjenbryn
barens sorte galionsfigur
nybarberede vagabonder
rystede skandinaver

med et hårdt tiltrængt indgreb
i klaviaturets rygrad
slår han fast at nu er vi fremme
at her på denne præriehvide stilhed
står vi af.

- Benny Andersen.

*

Augustmånedsdigt

For altid de knuste blommers flod
gennem tunge haver drivende av fugt
gennem mørke kamre der driver af fugt.
For altid i dette liv august
med natten som en sivende regn
der køler sensommerens blussende frugt
og barnemoderens glød under smærtens aske.
For altid for altid august
for altid hærværkets forvredne
jærngitters morgen, sværtede metal.
August med de splintrede stene
ned mod de knuste blommers flod.
For altid dette liv de elskendes liv
og barnets bestyrtede august
med de revnede mure og med sammenskvattet
mørtel
og med skyggernes ødelæggelse som stænglers
elegiske kryben gennem utallige skakter
og ellevilde børn, pludseligt brændende
og en levende hare der taber skindet som en kåbe
og en blind mus gennem rustne barberblade.
Hvem udholder august i sit liv
med de krybende skygger
over det knuste livs flod
fra april til august
hvorefter metallet smælter
i dine øjne
og hvor skulle ikke metal og jærn
søge mod orgasmen
som blomster i min elskedes øjne
og hvad skete i det sorte
krigens hul i muren? August
evindelige fornedrelsens flod
med de sorgfuldt ophøjede klemt af klokker
der vibrerer ligesom mursprækker
og ligesom hestenes næsebor på skråningens ler,
lige projektørernes skrigende metal
og som den pludselige tavsheds sitren. August
– ja, min august som kaster ring på ring av uro
over murene ind til skyggernes hob af helte,
til skæbnernes infiltrering
ad de knuste blommers flod
mod dynger av død
gennem kloakkerne
gennem ledningernes sårbare rør i bugen
gennem hele systemet hvori der i midten
breder sig et barns smil.
Dybt derunder de knuste blommers flod
(og det er egentlig et efterår i vore haver)
som også har farvet denne dags himmel
gul i horisonten og med mørke trævler;
måske er det husene, barndomshaverne
med en klam rose hængende fra gitteret.

Bundgård Povlsen.

*
Fra den visionære, blikstille regnmåler i 1944:

Telefonaks

Den tidlige graa morgen,
da solen tøver.
Alt er sort og grønt og graat.
De elektriske aks
staar i vaser rundt om i landet.
Man ser, det er det 20. aarhundrede,
ser der og husker.
Køerne brøler.
Dagen er ikke kommen endnu
under den lave kuppel.
Overalt i det blygraa mørke
sover mennesker.

- Ole Sarvig.

mvh
Simon
Seneste indlæg
OPLYSTHED
af Gerth
22/04/2021 23:05
Måneden Ramadan,
af somo
22/04/2021 20:41
Panteisme
af Hanskrist
22/04/2021 18:20
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
21/04/2021 16:14
GUDDOMMELIGE SAMTALER
af ABC
16/04/2021 19:14
Nyheder fra DR
Kraftig kritik af af evakuering af fire..
23/04/2021 05:52
EU stempler biler i dansk plan som sorte..
23/04/2021 05:50
DMI har opklaret mysterium om radioaktiv..
23/04/2021 05:50
Sygeplejersker klar til strejke - men og..
23/04/2021 05:49
Svindel med NemKonto: Minister kræver f..
23/04/2021 05:48
Nyheder fra Religion.dk
Stalin brugte propaganda til at guddomme..
22/04/2021 06:10
Flygtningenævnet mangler nuancer i dere..
20/04/2021 06:00
Præsters natursyn påvirker klimakrisen..
19/04/2021 06:00
10 vigtigste om forholdet mellem tro og ..
06/04/2021 07:00
Hvilke fordele er der ved at være et an..
05/04/2021 06:00