|
1
registreret
(1 usynlig),
195
gæster og
305
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Lidt til kaffen; et klassisk smukt digt af Wied, der blev optaget i tidsskriftet Ny Jord. Det er fra 1887 og dedikeret til kvinden i hans eget liv, Nathalia, men også til kvinden som mandens frelse og fordærv – kom igen, nutidens romantikere!
Jeg tror kun paa een Gud, og det er Dig!
_ _ _
Naar dine hvide Armes Marmorlænke
i mejslet Skønhed om min Hals sig vinder,
da vaander Sjælen sig i dybets Ve
og jubler højlydt som en dødpint Martyr,
der skuer Gudens underfulde Billed
gennem en blodrød Taagesky
af Vanvids Fryd,
af glædeblandet Sorg,
af stille Vemods taareslørte Lykke!
I Rædslens Dæmon jeg genkender Dig …
Dit Blik er som Jasminens Blomsterduft
en dugfyldt Julinat, naar Maanen stjæler
sit gustenblege Lys i Haven ned …
Som Kejserkronens Taarer er dit Blik:
et Væld af Smerte bag et Gem af Purpur,
_ _ _
Jeg kunde sætte Dig i Himlen op
og vælte mig i Støvet for din Fod!
Jeg kunde pine Dig med djævelsk Fryd
og bade dig med Vellyst i dit Blod;
Jeg kunde stryge med en blytung Hånd
ned ad dit hvide stolte Gudelegem,
saa Fingrene sad efter i dit Kød!
_ _ _
Jeg drak mig drukken i dit Drueblod
og kaldte paa Dig med ukendte Navne …
Du kommer, Engel, Dæmon, Barn og Kvinde,
Du kommer under Tusind Harpers Lyd!
Jeg bær dig hen til Klippens bratte Rand
hvor dybt i Dybet Glemslensfloden rinder.
Der styrter jeg Dig ned. Et Kvad jeg kvæder,
et vildt, vanvittigt-jublende,
et daarende, graadblandet Elskovskvad,
der stiller hver en Længsel, hvert et Savn …
_ _ _
Jeg kaster mig fra Klippen i din Favn,
og Glemslensfloden skyller over Stedet,
hvor Rædsel dvæler skjult bag Lykkens Navn!
_ _ _
Gud eller Dæmon, jeg tilhører Dig!
- Gustav Wied
mvh
Simon
|
|
|
|
