|
0
registrerede
1048
gæster og
2319
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Morn’ til lyden fra regndansen..
Lidt fra arkæologiens pennefører, må man næsten ha’ til at skylle regnen ned og se historien i øjnene med; den der skeletteret under vore fødder gror ud af generationer…
Han er som en god kop kaffe efter en nats dybe søvn, blækføreren her, der med nøgen pen ser gennem sludder og tilfører naturens barske forgængelighed anelser af bærlig smuk realitet – og måske en blid aen på nisse- og mosekonekinder, der langsomt glipper nethinder fri og smager ham i kaffen:
Moseland
Vi har ingen prærier
til at skære en stor sol i skiver om aftenen
alle vegne føjer øjet sig efter
den fremtrængende horisont,
lader sig lokke ind i kyklopens øje,
en bjergsø. Vort uafspærrede land
er mose, der stedse danner skorpe
mellem glimtene af solen.
Man har gravet skelettet
af den Store Irske Elg
op af tørvene, opstillet en
forbløffende tremmekasse, fuld af luft.
Smør sænket for mer´
end hundrede år siden
blev bragt op salt og hvidt.
Jorden selv er venligt, sort smør
som smelter og åbner sig under foden
og i millioner af år endnu
vil mangle sin sidste definition.
Man kommer aldrig til at grave kul her,
kun vandmættede, store
fyrrestammer, bløde som grødet frugtkød.
Vore pionerer bliver ved at søge
indadtil og nedad,
i hvert lag de blotter
synes der allerede at have været en boplads.
Mosehullerne kunne være atlantisk indsivning.
Det våde centrum er bundløst.
*
Anahorish
Mit ”stedet med det klare vand”,
verdens første høj
hvor kilder sprøjtede ind
i det skinnende græs,
og mørknede brosten
i den smalle vejs leje.
Anahorish, blød konsonant-
skråning, vokaleng,
efterbillede af lamper
svunget gennem gårde
vinteraftener.
Med spande og trillebøre
går disse højboer
i tåge til hofterne
for at bryde den tynde is
over brønde og møddinger.
*
Tjenestedreng
Han overvintrer det sidste
af et dårligt år ude,
svingende en stormlygte
gennem et udhus;
en løsarbejder mellem skygger.
Gamle arbejdsluder, slave-
blod, som trådte markedsbakker
under hver bydendes øje
og bevarede tålmodigheden,
holdt tand for tunge, hvor du
trækker mig ind på
dit spor. Dit spor
brudt fra stakplads til stald,
et skvæt foder
stivner på sne,
han kommer som den første
til de små baroners
bagdøre; fortrydelig
og ubodfærdig,
bærende på de varme æg.
*
Orakel
Gem dig i piletræets
hule stamme,
dets lyttende fortrolige,
til de, som de plejer,
kukkukker dit navn
over markerne.
Du kan høre dem
svinge låger åbne i gærdet
mens de kommer nærmere
og kalder dig ud:
lille mund og øre
i et træs kløft,
mosede steders
øreflip og strubehoved.
(juhuuu…RM i dåsen!...;)
- Seamus Heaney
Goherligmorgen med pip i regnen og alt det tilhørende – husk plyen’, hvis ikke du vil ligne en forpjusket gråspurv ;)
Simon
|
|
|
|
