|
1
registreret Arne Thomsen
133
gæster og
324
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Her et digt fra Hvedekorn 1960. Ole Sarvig forklarer om det overfor Poul Borum i en radioudsendelse i 1968 – der i 1969 blev afskrevet fra bånd og kom til at hedde "Samtale med Ole Sarvig" – at det blev sent til, i en sen situation mellem to, måske tre mennesker, at titlen er bogstavelig:
”Det er en afskedssituation, eller det er snarere tilstanden efter en afsked, hvor verden slår sammen om én, fordi den, man er bundet til, er fjern. Måske kan man kalde det et Orfeus-digt .Det er et digt, hvor den, der elsker eller blot længes, ikke kan nå den, der tænkes på. Lyden af gruset slår op imod ham, lågen knirker, tingenes støj og gadens larm slår sammen om ham. Jeg tror alle kender den fornemmelse af verden som et lydt rum, når man har været inde et sted til et eller andet afgørende. Man har taget en afgørende beslutning, måske taget afsked, der er sket et eller andet, en afgørelse er faldet, og så kommer man ud i gaderne, og de overvælder én med deres væsen. Så er det, man prøver at værge sig imod gaderne og mod den Eurydike, der er forsvundet.
Digtet handler også om det, sindet fastholder som en sidste mulig erobring af det allerede mistede, hvor han følger hende på vej ind i det, der for ham er mørke, og hvor hun nu hører til i den fremmede verden, der presser så hårdt på sindet. Og i dette dukker tanker om et skyldsforhold frem, for der er jo en grund til denne afsked. Det kan være en anden person, en anden der ligesom lever uden for det dramaet rum, hvor det ene sind skjuler sig for det andet, og det andet – altså i dette tilfælde digter-jeg’et – søger den, der er forsvundet. Det kan have været én, der var så helt anderledes, som fristede én og derfor bragte bruddet i stand. Der kan måske være sket noget bestemt for denne anden, der er så anderledes, så distant, at hun – i dette tilfælde sikkert en kvinde – sammenlignes med bakkerne, der sover bag ved byen. Der kan også – for nylig eller oprindelig – være sket noget uigenkaldeligt hos den ene eller den anden, noget som gjorde bruddet absolut mellem de to første. Det er, som om tanken nærmer sig en hospitalsport, der betyder noget ganske bestemt, måske en virkeliggjort trussel om at gøre noget fortvivlet, således at porten på et tidspunkt stod der som en mund, der råbte, mens ambulancen var på vej dertil. Da hører man altså denne stemme, og det er uvist for mig – det var det, da jeg skrev digtet, og det er det stadigvæk –, hvad der kommer ud af denne situation. Om det er muligt for de to første, jeg snakkede om, at komme i forbindelse med hinanden, eller om der er sket noget helt uopretteligt, og det er mig heller ikke ganske klart, hvad søvnen fører til for den tredje person, som de hvide kitler ligesom sner ind foran. – Måske er det blot et strejf af fremmede skæbner, der har ramt mig som en radiobølge, mens jeg gik i forstaden, og hvori jeg syntes, jeg kunne genkende noget, men som nu atter fortoner sig.”:
Sent Digt
I dag, da min kærlighed skjuler sig.
I dag, min elskede – du er her ikke.
Her er blot gruset
og lågerne, som knirker,
og gadernes larm som i går og i går og i går.
Så lad os dreje en film af i dag:
(Filmen, det er d i n tanke,
denne verden samlet i d i t sind,
men tankerne kommer og går
og de andre betragter dig).
Tankerne kommer og går,
og jeg, der bryder alt, hvad jeg ser,
jeg, der er utilgængelig som diamant,
jeg er jo skjult bag denne linse,
som nu rettes imod dig,
skjult bag løvværk, over alt, som solblink
i sten, i sand, i den knuste rude,
som faldt ud inat og fik dig til at lytte –
ud af gadens rum, før du slukkede
og gik ind i husets mørke …
_ _ _
(Du anden: hvor er du nu,
du der sov som bakkerne bag ved byen?)
_ _ _
… Dér for enden af gaden
stod jo dit ansigt,
og alle vogne forsvandt i din mund:
– Kommer du snart, du lovede!
De våger i korridorerne – jeg
måler nattens gulve ud!
Og kitler glimter.
De vogter på din dør til søvnen.
- Ole Sarvig.
Et smukt og vedkommende digt, et Poul Borum betragtede som et af dem fra Sarvig han holdt allermest af. I det hele taget er bogen en stor forsamling af fine synspunkter mellem to digtere der nu er helt væk, men her forekommer én så vedvarende nær – hvad der jo er lige til at nisse om træet over, her i de tusind vandpytters sangfugleland; så den er altså artig at ha liggende på natbordet..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
