|
1
registreret Arne Thomsen
133
gæster og
324
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM…
Det blir en kz-lejr af vred varme i weekenden, vi må ta os til hovedet med is i maven! – vi nisser tænker jo hengivent på julen, grøden, tanker indpakket i silkepapir, mandlen i alles øje, og alle de små våde kys fra himlen, aftenstjernen i maven der lyser af forventning, selv om man har set Fanny & Alexander nioghalvfemstusind gange; men hvad er det jeg her skriver til en julegeneral, der allerede ved at der kun er 185 tilbage? Men jeg nisser mig nu alligevel ved tankerne…;)
Her lidt nye genbrugsord fra Bundgård Povlsen, den knag – ja han døde i ’82, forlod os bare dér på stranden, som verdenskloge barnerumper med slotte i øjnene: nu må i selv finde udvejen, sagde han, og fløj da sin vej…
DET BRUGTE
Jeg holder mest af ting
der er mærket af brug-
Min moders giftering
og hønsenes ædetrug.
Bøgerne, der er brugt,
og en pibe med ar,
har fået noget smukt
det ubrugte ikke har.
Et skuret køkkenbord
og en bulet spand
siger smukkere ord
end ordene om det kan.
Jeg holder mest af ord
der er mærket af brug
lisom et køkkenbord
og hønsenes ædetrug.
*
Og så den mindeværdige Tomas Tranströmer, manden der med violinbueøjnene skar strofer af livsnødvendighed ind i os:
ERINDRINGERNE SER MIG
En junimorgen hvor det er for tidligt
at vågne men for sent at falde i søvn igen.
Jeg må ud i det grønne der er tæt besat
med erindringer, og de følger mig med blikket.
De ses ikke, de smelter helt sammen
med baggrunden, perfekte kamæleoner,
De er så nær at jeg hører dem ånde
skønt fuglesangen er bedøvende.
*
VINTERENS BLIK
Jeg hælder som en stige og når
med ansigtet ind i kirsebærtræets første sal.
Jeg er inde i farvernes klokke som ringer af sol.
De sortrøde bær gør jeg en ende på hurtigere end fire skader.
Så rammes jeg pludselig af kulden langt borte fra.
Øjeblikket sortner
og sidder som øksens mærke i en stamme.
Fra nu af er det sent. Vi forsvinder småløbende
uden for synsvidde, ned, ned i det antikke kloaksystem.
Tunellerne. Dér vandrer vi i måneder,
halvvejs i tjeneste og halvvejs på flugt.
Kort andagt når en luge åbner sig over os
og et svagt lys falder.
Vi ser opad: stjernehimmelen gennem afløbsgitteret.
*
Andægtige julehilsner
Nissen
|
|
|
|
