|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
PS.
Lidt mere Halfdan ... :))
En ukendt glæde
På mine øjne
falder lyset blidt
og fra mit hjærte
er min uro drevet.
Let er sekundet
jeg har gennemlevet
og let den jord
som glemmer mine skridt.
Der er en rolig
rytme i min gang,
så ubespændt
som havets myge dvælen.
Jeg træder altings
mørke under hælen
og dagen møder mig
med sol og sang.
Så sært at vandre
hvilende og trygt.
Så sært at mindes
mørket uden vrede.
I dag er kommet
med en ukendt glæde.
I morgen skal jeg
møde uden frygt.
|
|
|
|
