|
1
registreret
(1 usynlig),
674
gæster og
2306
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Sonet
Durch mein Leben zittert ohne Klage,
ohne Seufzer ein tiefdunkles Weh.
Meiner Träume reiner Blütenschnee
ist die Weihe meiner stillsten Tage.
Öfter aber kreuzt die grosse Frage
meinen Pfad. Ich werde klein und geh
kalt vorüber wie an einem See,
dessen Flut ich nicht zu messen wage.
Und dann sinkt ein Leid auf mich, so trübe
wie das Grau glanzarmer Sommernächte,
die ein Stern durchflimmert – dann und wann - :
Meine Hände tasten dann nach Liebe,
weil ich gerne Laute beten möchte,
die mein heisser Mund nicht finden kann …
(Franz Kappus)
Gennem mit liv skælver uden klage, / uden suk en dyb,
mørk smerte, / Mine drømmes rene blomstersne 7 er mine
stilleste dages indvielse.
Men hyppigt krydser det store spørgsmål / min vej. Jeg
bliver lille og går / kold forbi som forbi en sø, / hvis vande
jeg ikke tør måle.
Og da synker en sorg ned på mig, så mat / som glansfattige
sommernætters grå, / som en stjerne flimrer gennem - nu og
da - : /
Mine hænder famler da efter kæelighed, / fordi jeg gerne
ville bede lyde, / som min hede mund ikke kan finde …
- Fra Rainer Maria Rilke, ”Breve til en ung digter, og anden prosa”
mvh
Simon
|
|
|
|
